Manuskript til artikel, der blev bragt let forkortet i Politiken 11.8.2009

 

Gør op med uddannelsessnobberiet 

 

Af Lars Olsen og

Jan Andreasen

 

 

POLITIKEN HAVDE for nylig en tankevækkende annonce. Den var indrykket af Professionshøjskolen UCC, som tilbyder en ny diplomuddannelse om kriminalitet og SSP-arbejde. Uddannelsen gennemføres med støtte fra Det kriminalpræventive Råd og er især henvendt til medarbejdere i SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), der vil bygge videreuddannelse ovenpå.

Initiativet er tiltrængt. De seneste år må have overbevist selv de mest blåøjede om, at København kæmper med hidtil usete kriminalitetsproblemer.

Diplomuddannelsen tager imidlertid ikke udgangspunkt i denne påtrængende virkelighed. Det første modul handler om »pædagogik og videnskabsteori«. Dette placeres angiveligt først, da videnskabsteori er grundlaget for resten af uddannelsen. Det fremgår også af undervisningsplanen, at mens videnskabsteori er obligatorisk, så er det valgfrit, om deltagerne vil uddannes i konfliktløsning. Noget, der ellers udgør den praktiske kerne i SSP-indsatsen.

 

DEN NYE UDDANNELSE er et uhyggeligt eksempel på den akademisering, vi tidligere har advaret imod her i avisen. En udvikling, der præger store dele af uddannelsessystemet – hvor overordnede teorier og begreber fuldstændig dominerer på bekostning af praksis og forbindelsen til det virkelige liv.

Vi har advaret imod denne tendens, fordi den skaber social ulighed – for eksempel i folkeskolen, gymnasiet og hf. Akademiseringen favoriserer de unge, der kender de fine ord hjemmefra eller hjælpes på vej af højtuddannede forældre.

Når videreuddannelse for voksne akademiseres, er der imidlertid også en anden konsekvens, nemlig at bestemte typer medarbejdere sorteres fra. Med videnskabsteori som start skræmmes medarbejdere med en mere konkret tilgang langt væk.

Efter at have boet mange år på Nørrebro har vi en del erfaring med de rødder og subkulturer, der skaber utryghed for almindelige familier. Vi har også erfaring for, at den bedste indsats overfor de unge ofte ydes af voksne »håndværkertyper« , der har en jordnær og håndfast facon og mestrer den svære balance at forstå og stille krav.

En diplomuddannelse med videnskabsteoretisk indgang henvender sig imidlertid til en helt anden medarbejdertype. Resultatet bliver SSP-specialister, der er bedre til at skrive fine strategipapirer end få en konkret indsats til at fungere. Vel ikke ligefrem dét, der er mest brug for, når kuglerne fyger om ørerne på københavnerne!

 

Vi er begge akademisk uddannede og er ikke uenige i, at en diplomuddannelse for SSP skal indeholde teorier. For eksempel sociologi der belyser årsager til subkulturer og kriminalitet. Men dette læres bedst med udgangspunkt i konkrete erfaringer.

UCC henviser til, at videnskabsteori er obligatorisk på alle diplomuddannelser. Dette er imidlertid ikke argument for at starte dér. Samtidig er den nye diplomuddannelse et godt eksempel på, hvorfor denne regel bør ændres. Videnskabsteori stjæler ikke bare tid fra uddannelsens praktiske elementer, men sorterer også nogle af de bedste fra.

Det er på tide, at uddannelsespolitikerne på Christiansborg vågner op og gør op med dette snobberi. Man må også spørge, hvorfor Det kriminalpræventive Råd støtter en uddannelse, der handler mere om et akademisk dannelsesideal end om en forstærket indsats imod kriminalitet.

 

 

 

Lars Olsen er forfatter og journalist og boede i mange år på Nørrebro. Jan Andreasen er hf-lærer, uddannelsesordfører for S i Københavns Borgerrepræsentation og bor  på Nørrebro.