Brevveksling i Politiken 17.10.2009
Har privatskoler et socialt ansvar?
Brevveksling mellem journalist og forfatter Lars Olsen og Otto Strange Møller, der er rektor på Ingrid Jespersens skole.
Kære Otto
DANMARK HAR EN unik tradition: En skole for alle samfundslag. Det går tilbage til starten af 1900-tallet, hvor Venstre, Socialdemokratiet og fremsynede skolefolk udformede visionen om en fælles folkeskole. Målet var ikke bare, at alle børn skulle have ordentlig undervisning, men også at skabe »et fælles dannelsesgrundlag, der kan danne bro mellem de forskellige samfundslag« - som det i 1906 blev udtrykt af den socialdemokratiske skolemand H. C. Johannesen.
Resultatet var en skole, hvor akademikerens og arbejderens børn gik i samme klasse, og hvor skolen skabte venskaber og tillid på tværs af samfundslagene. Desværre er det også en tradition, der er under pres – især i København:
For det første er der opstået folkeskoler med massiv koncentration af dårligt stillede indvandrerelever. Også mange af de danske børn på disse skoler kommer fra ressourcesvage familier. Denne koncentration af udsatte børn og unge gør det sværere at bryde den negative sociale arv.
For det andet vælger især de veluddannede i stigende grad at sende deres børn i friskoler / privatskoler. 38 procent af de københavnske akademikerbørn går i dag på Ingrid Jespersen eller andre privatskoler. De forskellige sociale lag er ved at isolere sig fra hinanden.
EFTER MANGE ÅRS fedtspilleri vil politikerne i København omsider gøre noget ved det. Alt tyder på, at der efter kommunevalget vedtages en ordning med sprogtest og fordeling af sprogligt svage børn, så de ikke klumpes sammen på enkelte skoler.
Samtidig vil kommunen tilskynde privatskolerne til at tage deres del af disse elever - ligesom folkeskolerne i de bedrestillede bydele. Det skal ske ved at ændre lovgivningen, så der er flere tilskud til de privatskoler, som påtager sig et socialt ansvar, og færre til dem der ikke gør det.
Desværre har du som skoleleder på Ingrid Jespersen taget afstand fra kommunens bestræbelser. Konsekvensen er ikke bare, at indvandrerunge og andre dårligt stillede nægtes adgang til et ressourcestærkt miljø, som de kunne have god brug for. I virkeligheden gør du også dine egne elever en bjørnetjeneste.
Vi ved fra en undersøgelse, foretaget af Peter Allerup fra DPU, at netop eleverne på Ingrid Jespersen hører til blandt Københavns allermest velstillede – usædvanlig mange kommer fra hjem med lange uddannelser og høje indkomster. De ville lære meget af at møde jævnaldrende, der ikke kører gennem livet på 1.klasse. Dine elever ville få en demokratisk dannelse; de ville blive klogere – menneskeligt set.
Du siger til Østerbro Avis, at jeres skole er »forankret i en kulturradikal tradition, hvor vi hylder demokratiet, tolerancen og åndsfriheden«. Måske var det på tide at vise lidt tolerance i praksis. Hvis vi vil undgå et samfund med etniske spændinger, er det vigtigt at skabe kendskab på tværs. Her kunne jeres skole yde et bidrag – hvis I ville.
Venlig hilsen Lars
Kære Lars
Danmark har en fornem tradition for oprettelse og drift af frie skoler funderet i friskoleloven helt tilbage fra 1800-tallet.
Friskolelovens unikke særpræg har altid været, at forældre i Danmark frit har kunnet oprette skoler ud fra forskellige livsopfattelser og på forskelligt idégrundlag, men altid indenfor rammer fastsat af statsmagten. Derfor har Danmark et enestående privat grundskolesystem som løser sine opgaver, præcis som folkeskolen løser sine, nemlig at undervise.
Dit idylliske Danmarks-billede, hvor arbejderbarnet går hånd-i-hånd med akademikerbarnet er udtryk for et fantasibillede. Der har altid været og er stor forskel på folkeskolerne, når det gælder social rekruttering. Den sociale rekruttering er afhængig af forældrenes bopæl, geografiske placering og boligens status. Rekrutteringen har intet med friskoler og folkeskoler at gøre, men er udtryk for den sociale gruppering i Danmark.
Du har en tro på, at ressourcesvage elever fra hjem med lav uddannelsesmæssig baggrund vil få et bedre skoleforløb ved at blive sat i skoleklasse med elever fra hjem med en stærk uddannelsesmæssig baggrund. Forældre i Københavns Kommune har i stort tal fravalgt løsninger af denne karakter, naturligvis fordi tvangsmæssig flytning af børn ikke fremmer lysten til at lære.
OG SÅ TIL den med bjørnetjenesten. Eleverne på Ingrid Jespersens Gymnasieskole kommer fra lokalområdet og er en bredt sammensat social gruppe, der møder kammerater både på første klasse og på andre klasser. Jeg vil ikke afvise, at eleverne i høj grad tilegner sig både viden og demokratisk tankegang, og dermed bidrager til at Danmark kan klare sig i den nye verdensorden.
Samarbejdet, som du efterlyser, må bygge på gensidig tillid og respekt. Ikke på myter, udokumenteret kritik af de frie skoler, økonomiske trusler og mistænkeliggørelse af privatskoleforældre. De frie skoler er netop en del af samfundet, fordi de kan søges af alle forældre og børn uanset køn, social baggrund og etnicitet.
Ingrid Jespersens Gymnasieskole vil gerne samarbejde med Københavns kommune og har været medinitiativtagere til Københavns Kommunes integrationsprojekt ”Skoler på tværs”. Projektet blev desværre opgivet af kommunen.
Ingrid Jespersens Gymnasieskole er åben for alle elever og forældre, der kan tilslutte sig skolens værdigrundlag, og på denne baggrund har vi drevet skole i foreløbig 115 år.
VI SER FREM til et samarbejde mellem de frie skoler, kommunerne og folkeskolerne om det fælles mål, nemlig ved gensidig inspiration at udvikle skoler, der med hvert deres særpræg bibringer eleverne viden, færdigheder og forudsætninger til, som borgere i Danmark, at kunne klare sig i den globale konkurrence.
Venlig hilsen Otto
Kære Otto
LAD MIG STARTE med at give dig ret på ét punkt: Der har altid været en vis social opsplitning på skoleområdet, især mellem yderpunkter som Nørrebro og Hellerup. Det følger – som du skriver – af opsplitningen på boligområdet.
Men når du stopper ved den konstatering, overses et par afgørende og veldokumenterede pointer:
For det første er opsplitningen mindre end i andre lande. De fleste kvarterer er relativ socialt blandede, samtidig med at vi har en folkeskole for alle samfundslag. Dette er ikke et »idyllisk Danmarksbillede«, sådan som du hævder. Min egen skolegang i Brønshøj var en god blanding af middelklasse og arbejderklasse, det samme har mange andre oplevet.
For det andet er den blandede skole under pres. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd undersøgte den sociale opsplitning på skoleområdet i 1980erne og i dette årti. Polariseringen er blevet markant værre – især i København.
Når du hævder, at Ingrid Jespersen har »en bredt sammensat social gruppe«, har det ikke meget hold i virkeligheden. Forhåbentlig er undervisningen på din skole mere vidensbaseret end det, du præsterer her i avisen. Peter Allerups undersøgelse viser, at I er den fjerde mest velstillede ud af 117 københavnske skoler – I har simpelthen nogle af de rigeste og højest uddannede forældre overhovedet. Netop derfor gør du dine elever en bjørnetjeneste ved at smække porten i.
Ret beset kan dit svar koges ned til ét udsagn: I vil kun vælge mellem børnene på jeres egen venteliste, ikke deltage i en forpligtende fordeling – så de svage elever må folkeskolen klare. Det kan I gøre, desværre med solide offentlige tilskud. Men dermed baner I også vej for et samfund, hvor vi ikke kender hinanden – et samfund med etniske og sociale spændinger. At sige nej til de anderledes og samtidig bekende sig til demokrati og tolerance – se, det er det virkelige »fantasibillede«!
Venlig hilsen Lars
Kære Lars
Jeg vil meget gerne brevveksle med dig om Ingrid Jespersens Gymnasieskole, men synes ikke, at skolen er det eneste interessante i denne sammenhæng. Jeg kunne godt skrive mange ord om Ingrid Jespersens Gymnasieskoles fortrinligheder og de mange, mange forældre, der ikke mener, at skolen gør deres børn en bjørnetjeneste, men synes ærlig talt, at det i forhold til dine udsagn får karakter af øv bøv bussemand.
Det, der optager mig, er en bekymring for vores fælles skole, nemlig folkeskolen og de frie private skoler. Min bekymring skyldes, at jeg i stigende grad kan konstatere en tiltagende nedvurdering af lærerjobbet, en vigende tilgang til lærerseminarierne af kvalificerede ansøgere og øget ansættelse af ikke-uddannede lærere i faste stillinger på skolerne i Danmark.
Det er bekymrende, fordi skolens primære formål er at undervise og at dygtiggøre eleverne fagligt og socialt, således at vi står bedst muligt rustet til at deltage i den globale konkurrence om service, produktion og arbejdspladser. Lige så vigtigt som det er at forfølge regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse, lige så vigtigt er det at uddannede unge til de mellemlange og lange uddannelser og skabe uddannelsesmæssig grobund for lysten til at iværksætte.
ET SÆRKENDE for Danmark er en rimelig høj grad af social konsensus og et skolesystem, der muliggør individuelle valg og hensyntagen til den enkeltes behov og forudsætninger.
Jeg tænker her på Københavns Kommunes og andre kommuners profilering af den enkelte folkeskole, muslimske og arabiske friskoler, frie skoler og efterskoler med hver deres særpræg, højskoler af enhver observans, kort sagt et bredt og varieret udbud.
Derfor er mit ønske ikke at smække porten i, tværtimod at holde den åben, således at vi i fællesskab kan udbygge samarbejdet mellem de frie skoler, folkeskolerne og andre skoleformer, til gavn og glæde for demokratiet, mangfoldigheden og tolerancen.
Venlig hilsen Otto