Manuskript til kommentar i Politiken 6.9.2008

Ny kriminalitet

kræver nye svar

Af Lars Olsen

FOR EN DEL ÅR siden var jeg på en officiel studierejse i USA. I Washington fik vi et bykort og blev advaret imod at færdes i bestemte bydele – byen var delt i »sikre« og »usikre« områder.

Som dansker virker den slags skræmmende. Vi er vant til at færdes trygt, også om natten i de knap så fashionable kvarterer. Danmark har hidtil undgået en depraveret underklasse, sådan som det kendes i USA – en underklasse, der ikke kan begå sig i samfundet og søger sammen i kriminelle subkulturer. Vi har undgået tilstande som i amerikanske byer, hvor halvdelen af alle unge sorte mænd er i fængsel!

MEN OGSÅ HERHJEMME er de trygge byer under pres. Københavnsområdet hærges af skudepisoder på åben gade. På landsplan er antallet af voldsdomme mere end fordoblet på femten år. Nattelivet er anderledes brutalt end før.

Tidligere på ugen var det indvandrernes andel i festen, der kom under lup. Baggrunden var en analyse fra Københavns Politi, der viser at to tredjedele af unge med alvorlige forbrydelser har anden etnisk baggrund. »Det største og altoverskyggende problem i den danske hovedstad«, siger politidirektør Hanne Bech Hansen.

Men de nye kriminalitetsmønstre ses også blandt unge med dansk baggrund – og udenfor storbyerne. Undersøgelser viser, at især vold er mere koblet til dem, der klarer sig dårligt i skolen og ikke tror på fortsat uddannelse. Kriminalitet er i stigende grad tegn på manglende social integration i det almindelige ungdomsliv.

I et kvarter som Nørrebro forplanter de destruktive normer sig gennem årgangene: Rødderne på 14-16 år ser op til de hårdkogte kriminelle på 20-25, som kører i BMW og kæmper med rockerne om narkomarkedet. Og de små knægte ser op til de 14-16-årige, som hænger ud på gaden og laver ballade. Unge, der ikke er integreret i det normale ungdomsliv, finder sammen i destruktive fællesskaber og  skaber egne værdier og rollemodeller.

AL FOR OFTE ER debatten fanget mellem to uholdbare positioner: Borgerlige politikere er kun leveringsdygtige i længere straffe. Det kan i sig selv være udmærket – ikke mindst af hensyn til retsfølelsen. Men når den 17-årige bures inde for alvorlig kriminalitet, er skaden sket. Grundlæggende handler det om at sætte ind overfor årsagen – manglende social integration.

Heller ikke centrum-venstre har greb om de nye mønstre. I mange år blev problemerne bagatelliseret – det stigende antal voldssager blev forklaret med, at folk er hurtigere til at anmelde forbrydelserne. Og løsningerne var de sædvanlige – mere social indsats, »send flere penge«. Man lod sig ikke distrahere af, at en kommune som København allerede bruger mange hundrede millioner på en projektindustri, der åbenlyst ikke virker.

Der er brug for nye tiltag, som sætter tidligere ind end traditionel retspolitik, men er mere håndfast end gammeldags socialpolitik. Den kriminelle på 17 er sjældent ukendt for myndighederne – det er typisk ham, der som 12-årig bankede kammeraterne og som 9-årig kaldte lærerinden for »luder«. Allerede da burde der være hanket gevaldigt op i ham og hans forældre.

I deres fælles integrationsudspil foreslår S og SF en ny type sanktioner, hvor unge kan idømmes en form for samfundstjeneste – også under den kriminelle lavalder. Velfærdsminister Karen Jespersen er inde på noget af det samme. Det er der takter i. Der må sættes ind, før asocial adfærd bliver til hård kriminalitet.

Unge må hurtigere væk fra belastede miljøer og »dårlige legekammerater«. For eksempel har SF foreslået, at særlige pladser på efterskoler bruges overfor unge fra storbyerne, der er på vej ud i noget snavs, men endnu ikke blevet hårdkogte kriminelle. Vi ved også, at meget kriminalitet udøves af unge, der allerede som børn var anbragt udenfor hjemmet. Men typisk sker anbringelserne for sent – børnene har for meget skidt med i rygsækken – og der er få egentlige adoptioner.

Det er bemærkelsesværdigt, at mens det etablerede justitsapparat har begravet sig selv i et årelangt kommissionsarbejde om ungdomskriminaliteten, kommer de nye ideer fra venstrefløjen og en frafalden socialdemokrat som Karen Jespersen.

Samtidig må vi erkende, at den nuværende bolig- og skolepolitik skaber dårlig social integration. Når indvandrere og danskere på overførselsindkomst klumpes sammen i sociale ghettoer, finder de unge lettere sammen i destruktive subkulturer – og vi får mere utryghed og kriminalitet.

Vi må turde se de nye kriminalitetsmønstre i øjnene. Ellers ender vi i en situation, hvor fængslerne skal løse manglende social integration.  

Lars Olsen er journalist og forfatter.