Artikler

Kampen mod ulighed tager nye former
Danmark er stadig et klassesamfund, siger flertallet i en meningsmåling – og de har ret. Men nutidens sociale konflikter er anderledes end den gammeldags klassekamp. Jeg analyserer de sociale skel og konflikter i en kronik i SFs blad, F!, klik her. Artiklen opfordrer venstrefløjen til at stå ved den sociale indignation, men også erkende de nye former for ulighed.

Kan bøller bekæmpes med videnskabsteori?
En ny diplomuddannelse skal ruste SSP-medarbejdere til indsatsen imod kriminalitet. Paradoksalt nok starter uddannelsen med videnskabsteori. Akademiseringen udelukker nogle af de bedste SSP-medarbejdere, nemlig »håndværkertyper« der har godt greb om de unge. Kommentar til Politiken her.

”Akademisering” af uddannelserne – skidt eller nødvendighed?
Det skaber sociale skel, når ”akademiske” arbejdsformer og kulturer breder sig fra universiteterne til mellemlange uddannelser, gymnasiet og folkeskolen. Det fremhæver jeg i en brevveksling i Politiken med rektor Mogens Hansen, Rungsted Gymnasium. Sludder – svarer han – i et videnssamfund er det nødvendigt, at brede grupper behersker akademisk viden og arbejdsformer. Du kan læse brevvekslingen her

Kan vi mobilisere "intelligens-reserven"?
Der kræves nytænkning i gymnasiet og de videregående uddannelser, hvis flere fra ikke-boglige miljøer skal læse videre. Analyse til Politiken med udgangspunkt i tallene fra Danmarks Statistik, der omtales nedenfor. Læs analysen her

Uddannelse til alle kræver opgør med ulighed
Politikerne har vidtrækkende mål om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst halvdelen en videregående uddannelse. Det kræver et opgør med uligheden. Akademikernes børn lever op til målene eller er tæt på - tre fjerdedele af de unge uden uddannelse er børn af faglærte og ufaglærte. I en ny undersøgelse holder jeg data fra Danmarks Statistik op mod de politiske måltal. Læs mit notat til Fagbladet 3F her

Min tale ved undervisningsministerens Sorø-møde
Jeg var blandt talerne på undervisningsministerens årlige Sorø-møde. Dette års tema var de korte og mellemlange videregående uddannelser - f.eks. til lærer, sygeplejerske, diplomingeniør og markedsføringsøkonom. Jeg analyserede uligheden i denne del af uddannelsessystemet - og hvordan uddannelserne bliver bedre springbræt for unge fra ikke-boglige miljøer. Talen kan læses her

Ny kriminalitet kræver nye svar
Skyderier på åben gade. Mere brutalitet i nattelivet. En eksplosion i antallet af voldsdomme... Danmark oplever en form for kriminalitet, vi ellers kun kender fra udlandet. Hvad ligger der bag - og hvad kan vi gøre? Du kan læse min kommentar i Politiken her

EU-domme truer vores velfærdsmodel
EF-domstolens nye praksis kan få vidtrækkende følger for det danske velfærdssamfund. Efter alt at dømme sættes der gang i en ny bølge af familiesammenføringer - ligesom i 1980erne og 1990erne. Konsekvensen bliver en permanent etnisk underklasse, der sætter vores sociale sammenhængskraft under pres. Indlæg i Politiken her

Gør op med akademiseringen
Endnu engang må politikerne efter få år ændre en ny uddannelsesreform. Først erhvervsuddannelserne - og nu den nye gymnasiereform. De mange "reformer af reformerne" er tegn på en krise i hele uddannelsestænkningen. I en kronik i Information skitserer jeg og Gry Möger Poulsen, der er afgående formand for gymnasieeleverne, et uddannelsessystem med bedre forbindelse mellem teori og praksis. Læs her

En intellektuel, der kæmpede for de mange
Hartvig Frisch er en af de få store intellektuelle i dansk arbejderbevægelses historie - og han kan stadig inspirere. Allerede i 1920erne lagde han på én gang afstand til borgerligheden og elitære kulturradikale. Jeg har skrevet et bredt politisk portræt af Frisch til bladet Vision, læs her, samt en kronik til Information om hans syn på uddannelse: Her

Aktive familier skaber "mønsterbrydere"
"Mønsterbrydere" kommer frem for alt fra ikke-boglige familier med en aktiv hverdagskultur, men uddannelsessystemet passer bedst til de højtuddannedes børn.
Det viser en ny undersøgelse, som AKF har foretaget for Ugebrevet A4. Jeg var med til at tilrettelægge undersøgelsen og opsummerer hovedresultaterne i en analyse her. Du kan også læse en mere grundig artikel her. Og her kan du læse en artikel, der zoomer ind på børn af enlige forsørgere.

Søvndals næste svære erkendelse
SF-formand Villy Søvndal har foretaget et imponerende ryk. Han har flyttet venstrefløjen i integrationspolitikken, men mangler stadig det afgørende: Indvandringspolitikken. Det er samfundets underprivilegerede, der betaler regningen for 1980ernes og 1990ernes urealistiske indvandringspolitik. Læs debatindlægget her.

Genfind fællesskab, ret og pligt
Det siges i debatten, at Socialdemokratiet skal finde tilbage til partiets rødder og værdier. Men det glemmes, at det klassiske socialdemokrati ikke bare stod for solidaritet og velfærd, men også for folkelige værdier om fællesskab, "pligt og ret" - værdier, som vi bør genoplive og bruge som inspiration for vore dages centrum-venstre. Læs debatartiklen her.

Skolen og elitekulturen
Praktikere i uddannelsessystemet efterlyser et opgør med den elitære kultur, der favoriserer de højtuddannedes børn. Men politikerne på Christiansborg tør ikke tage debatten. Der sættes fokus på individualisering og akademisering i uddannelsessystemet i en kronik, som jeg har skrevet sammen med Jan Andreasen, socialdemokratisk uddannelsesordfører i København. Læs her.

Valgkampens dans om middelklassen
Ulighed blev aldrig for alvor et tema i valgkampen. For Fogh handler lige muligheder kun om lidt ekstra hjælp til "de allersvageste". Men heller ikke Socialdemokraterne søgte at få uligheden op på dagsordenen. Partiet nedsatte for over et år siden en arbejdsgruppe med socialordfører Mette Frederiksen m.fl., men  de fremlagde aldrig det bebudede udspil. Analyse i Politiken her.

Fordel at sprede indvandrerelever
Der diskuteres meget for og imod fordeling af tosprogede elever, men de mere videnskabelige analyser er entydige: Skoler med overvægt af tosprogede elever - eller store sociale problemer - betyder et lavere fagligt niveau. Socialt blandede klasser har især stor betydning, når man ser på de unges livsforløb efter skolen. Debatindlæg fra Weekendavisen, hvor en journalist nok engang søgte at mistænkeliggøre spredning. Læs her.

Ulighed bunder i nye kulturelle barrierer
Vore dages uddannelsessystem er stadig indrettet efter de velstillede samfundsgrupper, bare på en anden måde end i "den sorte skole", som jeg gjorde oprør imod i mine unge dage. I en lang og grundig artikel til tidsskriftet Ungdomsforskning trækker jeg debatten om ulighed i uddannelse tilbage til 1960erne og analyserer nutidens kulturelle ulighed i uddannelsessystemet. Læs her.

Er lighed den enkeltes eget ansvar?
Et nyt udspil fra regeringen vil skabe lige muligheder ved at udvikle de svage familiers personlige ressourcer. Den moderne ulighed bunder dog nok så meget i samfundets strukturer, for eksempel boligmønstre og skolepolitik. Analyse i Politiken 22.9.2007 kan du læse her.

Privatskoler favoriseres af det offentlige
Det offentlige tilskudssystem er skruet sammen, så det favoriserer privatskolerne: De har mere ressourcestærke elever og færre, der har brug for dyre støtteforanstaltninger. Alligevel beregnes det offentlige tilskud til friskoler og privatskoler ud fra en gennemsnitlig elevudgift, der også omfatter folkeskolens mange svage og dyre elever. Analyse i Politiken 7.7.2007 her.

De kreatives sociale blindhed
Den kreative klasse har skabt et uddannelsessystem i eget billed: Individualistisk, akademisk og med ensidig fokus på gymnasiet. Resultatet er en social skævhed, der er lige så graverende som i den sorte skole. I dette indlæg i Politiken sætter jeg fokus på den moderne ulighed i uddannelse - og trækker linjen tilbage til min egen skoletid. Læs det her.

Et stykke inspirerende skolehistorie
Der er i de seneste år blevet fokus på den sociale og etniske polarisering af Københavns skoleverden – på såkaldt ”sorte” og ”hvide” skoler. Men også for 100 år siden måtte Københavns bystyre arbejde hårdt for at opnå en skole, der både kunne rumme den velstillede middelklasse og datidens underklasse. At skabe en skole for alle samfundsklassers børn er den røde tråd i byens skolehistorie. Det har jeg beskrevet i en analyse i Politiken, som du kan læse her.

Gør op med elitekulturen!
Store dele af uddannelsessystemet er præget af en elitær kultur, der gør det svært for unge fra ikke-boglige miljøer. Uddannelse til alle kræver et opgør med denne kultur. Du kan her læse den kronik i Politiken, som jeg har skrevet sammen med Jan Andreasen, der er uddannelsesordfører for Socialdemokraterne i København.

Den sociale mobilitet er gået i stå
Op gennem 1900-tallet tog stadig flere arbejderbørn en højere uddannelse, og forskellen i forhold til akademikernes børn blev snævret ind. I de seneste årtier er den sociale udligning imidlertid gået i stå. Det viser ny stor kortlægning, som er tankevækkende læsning for politikerne, der taler om ungdomsuddannelse til alle unge.

Læs min klumme i fagbladet Socialrådgiveren (august 2006) her.  

De delte storbyer
Danmark er stadig et socialt blandet samfund, men især i storbyerne bor vi mere opsplittet end før. Med afsæt i Rockwool Fondens nye undersøgelse advares imod den sociale polarisering, der har dramatiske konsekvenser for folkeskolen og samfundets sammenhængskraft. Kronik i Politiken 11.06.2006.
Læs mere her samt min kommentar om Rockwool Fondens undersøgelse i Boligen her

Lærerprotest er kørt af sporet
Danmarks Lærerforening hidser sig gevaldigt op over det nye skoleforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Derimod er lærertoppen stort set fraværende i debatten om den sociale skævhed i skolen. Lærerne burde vælge deres kampe med større omhu. Test og individuelle elevplaner er især en fordel for de elever, som ikke kommer fra boglige miljøer. Klumme i Politiken 25.2.2006.
Læs mere her

Tag en taxa rundt om hjørnet
Kriminaliteten i Brasiliens storbyer har nået et omfang, der truer selve livskvaliteten – ikke bare hos turister som os, men nok så meget hos landets store velstillede middelklasse. Brasilien er et ekstremt eksempel på «den amerikanske vej«, der også præger et land som USA: Stigende ulighed, polarisering af storbyerne og en kriminalitet, som vi ikke kender fra Vesteuropa - endnu.
Tanker efter en rejse til Brasilien, klumme i Politiken 28.1.2006. 
Læs mere her  

Her er de ”rigtige” tal om unge og kriminalitet
Københavns Kommune offentliggjorde for nylig en spændende rapport om vold og utryghed i unges hverdag. Desværre er tallene i rapporten blevet fremstillet stærkt manipuleret, for reelt viser de, at København er en delt by – etnisk og socialt: 20-22% af skoleeleverne på Nørrebro har i de seneste år været udsat for vold, mens det kun er omkring 10% i de ”hvide” middelklassekvarterer.
Klik her for at se mit lille notat, der går bagom tallene.

Fri os fra de retrøvedes lige vej
»Nu skal hr. og fru Friværdis datter ligefrem have penge for at gå den lige vej fra Flinkeskolen til universitetet, uden nogensinde at møde andre sociale miljøer…«
Klumme om forslagene til ændring af Statens Uddannelsesstøtte, Politiken 31.12.2005.
Læs mere her

Regeringens ghettoindsats er en illusion
Regeringen forsømmer ingen lejlighed til at sætte fokus på ghettoer og etniske parallelsamfund. Men dens dagsorden er for snæver. Om ti år vil vi efter alt at dømme leve i et Danmark, der er endnu mere opdelt end i dag. Regeringens politik hviler på den illusion, at man kan forbedre den etniske integration, men være ligeglad med den bredere sociale integration mellem forskellige samfundslag. Og det er – en illusion. Klumme i Politiken 03.12.2005.
Læs mere her

Skandaløse dumpeprocenter på Københavns skoler
På en stribe folkeskoler i København dumper mere end hver anden elev i matematik og mere end hver tredje i dansk. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Skolerne har mange tosprogede elever og er nogle af de dyreste i byen. Tallene er en skamstøtte over et skole- og integrationssystem, der åbenlyst ikke fungerer. Klumme i Politiken 8.10.2005.
Læs mere her

Den nye underklasse
Der er kommet en tiltrængt debat om uligheder i det danske samfund, men medierne og politikerne fokuserer al for meget på økonomisk fattigdom. Det store problem handler ikke om penge, men om ulige chancer i livet. Danmark har fået en ny underklasse, hvor 13-15% har helt andre livschancer end det brede flertal. Klumme i Politiken 17.9.2005
Læs mere her

Det kreative klassesamfund
 ”Den kreative klasse” – skrevet af den amerikanske professor Richard Florida – er en af tidens mest omtalte politiske bøger. Herhjemme er den nærmest blevet bibel for Det radikale Venstre, og forskere søger at overføre konklusionerne til danske forhold. Floridas budskab om tolerance vækker begejstring, men de færreste kender det bredere og alt andet end sociale samfundssyn i ”Den kreative klasse”. Klumme i Politiken 11.6.
2005 Læs mere her

Middelklassens ansvar er i dens egen interesse
Min bog om ”Det delte Danmark” førte til en længere disput med sociologen og forfatteren Henrik Dahl. Vi ser især forskelligt på middelklassens rolle i samfundet: Er der en modsætning mellem at påtage sig et socialt ansvar og tænke på sine egne børn? Et af indlæggene i debatten var min klumme i Politiken 7.5.2005
Læs mere her

Integrationen skal have en ny start
Hver anden elev med indvandrerbaggrund forlader folkeskolen uden ordentlige læsefærdigheder, og 60 procent falder fra på erhvervsuddannelserne. Hvis vi ikke sadler om, vil Danmark om 20-30 år have endnu større integrationsproblemer. Artiklen skitserer en ny strategi, Det frie Forum - april 2005.
Læs mere her

S må sætte en moderne social dagsorden
Danmark har fået en ny underklasse, der har markant andre levevilkår end det store flertal. Men fattigdommen er anderledes end for en generation siden. Den er ikke bare økonomisk, men nok så meget social og kulturel.
Klumme i Politiken 12.3.2005.
Læs mere her