|
Thornings fynske nedtur
Socialdemokratiet fik et af sine bedste valg på Fyn. Løfterne om at bevare akutfunktionen på Svendborg sygehus trak mange stemmer, men efter valget har den nye regering lagt sig tæt op af den linje, som Lars Løkke Rasmussen (V) knæsatte i sin tid som sundhedsminister. Beslutningerne overlades til sundhedsteknokratiet, og politikerne "glemmer" at være - politikere. Læs mere her
Centrum-venstre og arbejderklassen
Jeg har i flere artikler skrevet om centrum-venstres forhold til arbejderklassen. I følge målinger vil et stort flertal af de faglærte og ufaglærte stemme borgerligt, og der er flere svingvælgere end blandt de øvrige vælgere. Jeg analyserer hvorfor i dette debatindlæg i Politiken og i denne klumme i Jyllands-Posten, hvor jeg dykker lidt mere ned i de forskellige undersøgelser. Du kan også læse om "pligt og ret" - en af de klassiske dyder i arbejderbevægelsen, som igen trækkes frem i debatten, læs her
Gør op med "rovdyr-kapitalismen"
Ordet stammer fra Tysklands store gamle statsmand: "Rovdyr-kapitalismen truer vores fremtid", siger den 93-årige Helmut Schmidt, fhv. socialdemokratisk kansler. Finansmarkedets spekulation og grådighed blev sat på dagsordenen af aktivisterne i "Occupy Wall Street", men har bredt sig til den mere officielle debat. Herhjemme siger Venstre, at "det skal kunne betale sig at arbejde", men sætter kikkerten for det blinde øje i forhold til de arbejdsfri gevinster i toppen af samfundet. Læs her
Perkere, polakker - og hvordan vi diskuterer dem
Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om en forstærket indsats imod social dumping. Arbejdstilsynet, Skat og politiet skal arbejde tættere sammen for at stoppe de mange udlændinge, der bryder danske love og regler. Det er tiltrængt. De østeuropæiske løntrykkere har langt fra påkaldt sig samme opmærksomhed som indvandringen fra Mellemøsten og Afrika, læs om dynamikken i de to indvandrerdebatter her
Unge med ondt i sjælen - uddannelsessystemets ansvar
Stadig flere børn får ADHD, gymnasierektorer klager over voksende udgifter til psykologbistand, og specialundervisning sluger op med 30 procent af folkeskolens budget. Mange unge har psykologiske og adfærdsmæssige problemer, og uddannelsespolitikken er et vigtigt bagtæppe for de nye mønstre. Læs hvorfor her
Den progressive overklasse?
Richard Floridas teori om "den kreative klasse" er gået verden rundt. Også herhjemme har politikere og kommuner taget budskabet til sig. Men Floridas danske proselytter overser hans sociale arrogance - og manglende interesse for de økonomiske klasseskel. Forestillingen om en kreativ og progressiv overklasse er en myte, læs mere her
Mere uddannelse - til hvem?
Den nye regering er enige om at gennemføre et ambitiøst uddannelsesløft, men under overfladen lurer konflikten: Mere uddannelse - til hvem? De radikale har fået gennemført målsætninger om, at 25 procent skal være akademikere og 60 procent tage en videregående uddannelse. Faren er, at gymnasiet bliver hovedsporet efter folkeskolen, mens erhvervsuddannelserne ender som blindtarm. Regeringens politik bør præciseres, læs mere her
Varmemesteren vender hjem
Mens regeringen anklages for løftebrud, er boligpolitikken en uventet og positiv overraskelse. Det nye Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter skal styrke indsatsen i udsatte boligområder og arbejde på lavere husleje i den almene sektor. Den nye minister, Carsten Hansen, understregede da også sin fortid som varmemester, da han talte ved en stor boligkonference. "Det er næsten som at komme hjem", lød det rørstrømsk fra ministeren, læs min klumme i Jyllands-Posten her
Større ulighed - mindre social mobilitet
"Vi skal udvikle et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør". Sådan sagde fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen, men i de seneste ti år er det gået den forkerte vej: Den sociale mobilitet er lavere end før, forældrenes position går i højere grad i arv til børnene, læs her.
Uddannelsessnobberiets dynamik
Det svirrer gennem luften med tal - også når vi diskuterer fremtidens behov for arbejdskraft. Mere ædruelige prognoser tyder på, at vi kommer til at mangle folk med både videregående og faglig uddannelse. I klummen her sætter jeg kritisk fokus på en historie i Jyllands-Posten, der postulerede at der ikke længere bliver brug for faglærte
Den maskerede klassekamp
De radikale er tilbage i den klassiske rolle som midte i dansk politik, men er et mere elitært parti end før. Dets vælgere er blandt de højest uddannede - tit tillige de rigeste - og det kan ses på de radikale mærkesager. Politik analyseres ofte som taktik eller "værdikamp", men handler også om noget så gammeldags som kamp mellem forskellige sociale interesser, læs min klumme i Metroxpress her
Skolekulturen gør en forskel
En mere virkelighedsnær uddannelseskultur mindsker uligheden og øger den sociale mobilitet. I det almene gymnasium er der 2,1 karakterpoint fra akademikernes til de ufaglærtes børn, på htx - de tekniske gymnasier - er afstanden kun 1,1. Undervisningen på htx er anvendelsesorienteret og en meget konkret form for tværfaglighed, noget helt andet end den abstrakte kultur i det almene gymnasium, læs min analyse i Politiken her
S-SFs svage valgkamp førte til dårligt resultat
Hvorfor satte "rød blok" valgkampens forspring over styr? Og hvorfor fik både S og SF et dårligt valg? I klummen her gør jeg status over valgkampen. Helle Thorning-Schmidt & Co. førte kampagne på en overordnet appel om fornyelse efter ti år med VKO, men formåede ikke at rejse spørgsmål om job og social fordeling, der bekymrer mange arbejdervælgere
Aktuelle kommentarer til valgkampen
I denne tid skriver jeg klumme hver mandag i Jyllands-Posten og hver torsdag i Metroxpress. Her kan du læse en klumme om, at krisetider aktualiserer spørgsmål om fordelingspolitik og social retfærdighed. Og her kan du læse om perspektivet i S-tankerne om trepartsforhandling. Du kan her læse "en farlig mand" - om Lars Løkke Rasmussens ti år som ledende politiker. Du kan her læse om, at forringelsen af efterlønnen slet ikke skaffer de mange milliarder, som regeringen hævder. Du kan også læse om, hvordan lejerne bliver glemt i Christiansborgs dans om boligejerrne, se klummen her
Murersvend Petersen og valget
I modsætning til de seneste valgkampe står den denne gang på klassekamp i stedet for værdikamp. Det skaber en ny skævhed i medierne. Hverken borgerlige eller progressive mediefolk er optaget af arbejderklassens levevilkår, tavsheden om afskaffelsen af efterlønnen er tegn på et dybere mønster. Læs min kronik i Information her
Kriseøkonomien og den indre Ole Opfinder
Midt i alle dommedagsbasunerne er det vigtigt at fokusere på Danmarks afgørende økonomiske problem på lang sigt: For lav produktivitet. Vi er for dårlige til at få nye ideer og gøre ting anderledes. Vi skal genfinde "den indre Ole Opfinder" - som det udtrykkes i en reportage i min nye bog, "Uddannelse for de mange". Du kan her læse min klumme om, at øget produktivtet kræver en kulturrevolution i både arbejdslivet og uddannelsesverdenen
Kløften der bare bliver dybere og dybere...
De københavnske meningsdannere har ikke forstået dybden i den kløft, der er opstået i vort samfund - og den afstand og afmagt, som mange mennesker føler. I et længere essay i Politiken fortæller jeg om indtryk fra de mange foredrags- og debataftener landet over, læs her. Siden "Eliternes Triumf" udkom sidste år har jeg rejst Danmark tyndt for at diskutere folkestyre og magtforhold - med vidt forskellige mennesker.
Større ulighed - mindre livskvalitet for de mange
Uligheden er voksende i hele den vestlige verden - også i Danmark. Konsekvensen er ikke bare større forskelle i vores økonomiske muligheder, men også at samfundet på anden vis forandres dramatisk. Det dokumenterer "The Spirit Level", der er en af de seneste års mest spændende bøger på en ellers idefattig centrum-venstre-fløj. Ved hjælp af et omfattende datasæt påvises det, at lande med store indkomstforskelle ofte har lavere social mobilitet, større børnedødelighed, flere mord m.v. Større ulighed fører til en form for stress i samfundet, læs mere her
Flere "eksperter" - stærkere elitesynspunkter
Medierne bruger såkaldte "eksperter" i dramatisk større omfang end tidligere. Det dokumenterer en undersøgelse af de store morgenaviser gennem 50 år. Konsekvensen er, at eliterne står stærkere i debatten. Der er nemlig systematiske holdningsforskelle mellem eliterne - hvadenten de er progressive eller borgerlige - og det brede folk. Læs min klumme i Jyllands-Posten her
Det opsvulmede gymnasium
Årets studenterårgang var historiens største - næsten 60 procent har taget en gymnasial uddannelse. Men mange er havnet på den forkerte hylde: De bruger ikke deres studentereksamen til noget - eller fortsætter i en erhvervsuddannelse. Uddannelseseliten behandler de faglige uddannelser som andenrangs, og det tager de unge bestik af ved at gå i gymnasiet. Læs her
Demokratiet sat skakmat
Med den dramatiske økonomiske hestekur betaler Grækenland en dobbelt regning: For landets egen økonomiske uansvarlighed - og for EUs politiske ditto. Oprindelig var planen at skabe en fælles valuta for kernelandene i Vesteuropa, men euroen fik vokseværk - al for mange svage økonomier kom med. Konsekvensen er en trussel imod demokratiet, læs her
Efterlønsdebatten, der blev væk
Efterlønsaftalen mellem VKO og de radikale betyder reelt en fjernelse af efterlønnen, det er den største sociale forringelse for almindelige lønmodtagere siden 2.verdenskrig. Alligevel taler vi ikke om det - de borgerlige glæder sig diskret over sejren, og de progressive meningsdannere er mere optaget af grænsebomme og "tonen i debatten". Læs om "Det usynlige Danmark" her
Ups, der er krise
Under Folketingets afslutningsdebat havde statsministeren netop afsluttet sit skønmaleri af dansk økonomi, så kom de nye tal: Danmmark er i recession. Det bliver stadig mere tydeligt, at regeringen fatalt har undervurderet den aktuelle krise og udelukkende fokuseret på balance om mange år, læs min klumme i Jyllands-Posten her
Myten om den uvildige ekspert er - en myte
Det progressive Danmark slog straks ring om Marlene Wind - ligesom de borgerlige straks tog de "blå" økonomer i forsvar. De to fløje har allieret sig med hver deres enøjede ekspertsystemer, og derfor kommer der ikke en seriøs debat om mediernes voksende misbrug af "eksperter". Det er ellers tiltrængt - for eksperterne er alt andet end uvildige. Læs mit debatindlæg i Politiken her
Antielitær protest imod "djøf'iseringen"
Nutidens samfundselite er delt i flere segmenter, og et af dem er "djøf'erne" i toppen af den offentlige administration. Det udløser folkelige modreaktioner, når kampen om magt og ressourcer spidser til., men vi har også brug for mere seriøse alternativer til "djøf'iseringen". Jeg har skrevet en længere artikel til tidsskriftet Samfundsøkonomen, der udgives af Djøf, her
Kommentatorernes fallit
Da de radikale og VKO indgik aftalen om efterløn og pension, var der ingen ende på kommentatorernes superlativer. Nu havde VK "momentum", og Løkke var intet mindre end "the comeback kid". Alligevel fastholdt rød blok forspringet i meningsmålingerne. Det er langt fra eneste gang, kommentatorDanmark går galt af folket, læs her. Kommentatorernes blindhed ligger i forlængels af en mediedækning, hvor vi stort set ikke har hørt om reformens menneskelige konsekvenser, her
Kulturrevolution - ja tak!
Da årets studenter skrev opgave om overvågning, handlede det næsten kun om teori og metodeovervejelser. Dette er blot det sidste eksempel på en omsiggribende akademisering af uddannelsessystemet, læs min klumme i JP her
Lad os få en kulturrevolution!
Politikerne har i årevis haft mål om, at flere unge skal nå længere i uddannelsessystemet - og alligevel har tallene ikke rykket sig. Hvorfor? I Politikens store serie om "ungebomben" bragtes dette interview med mig. Her analyserer jeg årsagerne til fadæsen og efterlyser to store forandringer: At politikerne træder op mod "ghettoiseringen" af samfundet og skolen - og at vi får en "kulturrevolution", der over hele linjen styrker praktiske tilgange til undervisning.
Radikale - klasserene talsmænd for Overdanmark
I disse uger viser Det radikale Venstre sit sande ansigt. Trods læbebekendelser om en ny regering er de i den økonomiske politik pot og pande med V og K. Slingrekursen er ikke noget tilfælde. De radikales vælgere findes i højere grad end før blandt de priviligerede samfundslag, og partiets politik er idag et klasserent forsvar for et særligt segment af Overdanmark. Læs min klumme her
Lad os få et By- og Boligministerium
Vores byer er blevet mere opdelt - socialt og etnisk. Idag bor akademikerne i hovedstaden næsten lige så adskilt fra resten af samfundet som indvandrerne! Alligevel er Christiansborg holdt op med at diskutere boligpolitik. Der er forlydener om, at Helle Thorning-Schmidt som statsminister vil oprette et By- og Boligministerium, men det lugter af symbolpolitik. Der er brug for et By- og Boligministerium, men det skal bygge på en markant boligpolitik, et bredt resortområde - og en stærk minister. Læs mere her
Tanker i Pompejl
Min bedre halvdel og jeg besøgte for nylig de to gamle romerske ruinbyer, Pompejl og Herculaneum. Byerne er vidnesbyrd om romernes højtudviklede kultur og unikke organisationstalent - på mange områder skal vi 1500 år længere frem i historien, før Europa kommer på omgangshøjde med Rom. Hvorfor gik denne enestående samfundsformation til grunde? Jeg søgte svaret hjemme i bogreolen og fandt bekymrende lighedspunkter med dagens Danmark. Læs klummen her
2020-slagsmåler kørt af sporet
Christiansborg har kastet sig ud i den store "talkrig" om dansk økonomi i 2020. Prognoserne er imidlertid mere usikre, end regeringen og økonomerne vil indrømme - i 2010 regnede de lige 40 mia. kroner forkert! Løkke & Co. burde droppe de ufolkelige regnestykker og sige ærligt, at de vil et andet samfund, med dårligere sociale ydelser og lavere skat, læs her. Danmark store økonomiske problemer løses bedst gennem en "social kontrakt", mere her
Akademiske tossestreger i uddannelsessystemet
"En af mine venner tog for nylig en diplomuddannelse. De studerende var modne kvinder der ikke har været på skolebænken siden folkeskolen. Alligevel var noget af det første de mødte – videnskabsteori". Jeg har i flere klummer sat fokus på den tiltagende akademisering af uddannelsessystemet. Du kan her læse om videnskabsteori og andre tossestreger på diplomuddannelserne og i gymnasiet.
De nye arbejderstemmer
Den unge betonarbejder Jakob Mathiassen har udsendt en ny bog: "Beton - historier fra skurvognen". Han tilhører en ny generation af unge arbejdere, der markerer sig i debatten. De er kvikke og velformulerede, men har fravalgt den boglige uddannelse, der ellers regnes som det eneste saliggørende i det såkaldte "videnssamfund". Læs om de nye selvbevidste arbejderstemmer her
Brug - og misbrug - af eksperter
For ti år siden så de såkaldte eksperter ingen problemer i skoler, som havde massiv koncentration af indvandrerelever - idag er det dokumenteret, at det fører til et lavere fagligt niveau. Skiftet er et godt eksempel på, at eksperternes domme skal tages med et gran salt, men rød og blå blok har begge allieret sig med enøjede ekspertsystemer, læs her
De økonomiske langdistance-blændere
For landets mange midaldrende økonomer må dette være deres anden ungdom. Gang på gang trækkes de frem i medierne som overdommere i den politiske debat. Men hvor var vismænd og bankøkonomer, da det handlede om at forudsige finanskrisen? Og hvorfor interesserer de etablerede økonomer sig ikke for de arbejdsløse? Læs min hudfletning af de økonomiske "langdistance-blændere", her
Akademiske unoder på velfærdsuddannelser
Mange lærer- og pædagogstuderende har kun 6-8 timer om ugen - resten af tiden står den på selvstudium. Baggrunden er en cocktail af nedskæringer og akademisering, hvor professionsuddannelserne indrettes som "mini-universiteter". Her kan du læse min klumme, der især handler om læreruddannelsen. Ugen efter viste en opgørelse, at de pædagogstuderende i snit har 8 timer om ugen
Et ukendt ord: "Stordriftsulemper"
Jeg rejser en del rundt og holder foredrag om "Eliternes Triumf". Gang på gang oplever jeg, at især et ord kommer bag på tilhørerne: Stordriftsulemper. Begrebet er velkendt for forskere og lignende, men ukendt i den brede offentlighed. Her tales der meget om stordriftsfordele, men sjældent om stordriftsulemper. Læs min klumme om de oversete stordriftsulemper, for eksempel ved kommunalreformen, her
Kampen om den tredje alder
Regeringens forslag om at fjerne efterlønnen og hæve pensionsalderen er ekstremt vidtgående. Det "glemmer", at de kortuddannede dør før - og har færre gode år - end de højtuddannede. For mange ufaglærte er det et farvel til den såkaldt "tredje alder". Læs min klumme i Jyllands-Posten her.
Lars Løkke blæser til klassekamp
Angrebet på efterlønnen står langt fra alene, også andre sider af regeringens politik rammer i særklasse dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen. Dagpengeperioden er skåret ned, og nedskæringerne af voksen- og efteruddannelse er en massakre på uddannelsesmulighederne for faglærte og uifaglærte. Læs om Lars Løkke Rasmussens klassekamp, her
Eliternes triumf over efterlønnen
Forud for statsministerens opgør med efterlønnen gik en hidtil uset kampagne, hvor tre kræfter spillede sammen: Medierne, en kreds af økonomer og liberale politikere. De har det til fælles, at de alle har rødder i den højere middelklasse og savner kendskab til livet blandt de typiske efterlønnere. Kampagnen er et lærestykke i de sociale brudflader, der kendetegner moderne politik. Læs mit essay i Information her
Personsnask og kloge Åge'er
2010 var rig på personsager - Lene Espersens ferie, Helle Thorning-Schmidts skat og mere af samme skuffe. Sagerne er udtryk for en ændring af den politiske journalistik. Der er kommet mere personsnask og flere kloge Åge'er som "Mogensen og Kristiansen" etc. Derimod er der færre artikler om indholdet i de politiske spørgsmål. Læs min klumme i Jyllands-Posten her
Kampen om arbejderne
Engang var de fleste arbejdere stovte socialdemokrater, idag er de en ny tids svingvælgere. I 2001 stemte mange arbejdere på Venstre og Dansk Folkeparti, nu er de i stort tal på vej tilbage til S og SF. Men hvor stabilt er skiftet? En af snubletrådene er S-SFs hensyn til de radikale, der er blevet interesseparti for priviligerede storby-akademikere. Læs min kronik i Jyllands-Posten her
Regeringen misbruger PISA
Regeringen fremlagde sit forslag til ny skolereform på baggrund af PISA-undersøgelserne og vil nu indføre linje- og niveaudeling fra 7.klasse. PISA viser ellers, at en udelt skole giver de bedste resultater. Læs min analyse i Politiken her.
Kulturkampen om skolen
Da undervisningsminister Tina Nedergaard frenlagde regeringens reformtanker for folkeskolen, efterlyste hun "ro i klasserne". Hun har ret i, at der er for meget larm og ballade, men regeringens svar duer ikke. En offentliggørelse af skolernes testresultater vil ikke afsløre de "dårlige skoler", da test og karakterer langt hen ad vejen afspejler elevernes sociale baggrund, læs mere her
Tag den ærlige indvandrerdebat
Store dele af de radikale og venstrefløjen rejser under bekvemmelighedsflag. Man skyder på Helle og Villy, men forholder sig ikke til det skarpe hjørne i indvandringspolitikken: Hvor mange uden uddannelse og kvalifikationer kan vi overhovedet integrere? Danmark betaler stadig regningen for 1980ernes og 1990ernes urealististiske indvandringspolitik. Læs min opsang til centrum-venstre i Politiken her.
Selma skal ud af osteklokken
Regeringen gør klar til et opgør med den danske tradition for en udelt skole. Fremover skal kommunerne kunne dele eleverne, for eksempel i linjer for dem, der skal i gymnasiet, og linjer for dem, der vil være håndværkere. Dette vil ikke kun skade de svage elever, men i virkeligheden også de stærke. Læs hvorfor her
Arbejdslivets sorte pletter
Selv i krisetider vokser antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked. I de gode tider var internationaliseringen med til at dække behovet for arbejdskraft, men medaljen har en bagside, som vi tit glemmer: Voksende utryghed for danske lønmodtagere, for eksempel indenfor byggeri og en del servicefag. Faren er, at vi også i Danmark får "working poor" - folk, der er i arbejde, men alligevel lever i fattigdom. Dette ses allerede i USA og Tyskland. læs her
Skæv debat om cafepenge
Regeringen vil afskaffe SU til hjemmeboende 18-19-årige - de såkaldte "cafepenge". Statsministeren har da også ret i, at den velbjærgede middeklasse selv kan betale lommepenge til deres store børn. Men regeringen "glemmer", at kun 28 procent af cafepengene ydes til familier med høje indkomster. Langt det meste går til lav- og mellemindkomster, hvor SU'en betaler de unges buskort, tøj, PCer og andre nødvendigheder. Læs mere her
Ghettoer - kun toppen af isbjerget
Politikerne vil have færre ressourcesvage i de hårdest ramte ghettoer - og det er på tide. Desværre føres ghettodebatten uden skelen til den bredere boligpolitik. Mange andre almene boligområder er idag i "risikozonen", og lejerne skal gennem Landsbyggefonden betale regningen for regeringens ghettoindsats. Hvis det fortsætter sådan, risikerer vi, at nye ghettoer afløser de gamle, læs her
Hamskifte på blå stue
Statsministeren er ude på en større vælgermæssig chancesejlads, end vi normalt gør os klart. Dette tiårs borgerlige flertal byggede på, at Venstre og Dansk Folkeparti flyttede store grupper af faglærte og ufaglærte over midten. Men nye analyser viser, at arbejdervælgerne nu er massivt på vej tilbage til S og SF. De har opdaget, at Lars Løkke Rasmussen er slået ind på et langt mere liberalistisk projekt, læs her
Den lange vej til enhedsskolen
For første gang i mange år stilles der spørgsmål ved den udelte skole - både fra Rejseholdet, nedsat af regeringen, og i et udspil fra KL. I en længere artikel i Unge Pædagoger fortæller jeg om de forestilllinger, der etablerede en folkeskole for alle samfundslag - og jeg analyserer det aktuelle pres på enhedsskolen, her.
Sveriges glemte ghettoer
De svenske socialdemokraters leder, Mona Sahlin, bruger Danmark som skræmmeeksempel i indvandrerpolitikken. Hvis hun var rigtig socialdemokrat, ville hun forlange "danske tilstande": Danmark er langt mere ambitiøse end Sverige, når det handler om indsatsen imod ghettoer og socialt delte byer. Men polititisk korrekthed blokerer for Mona Sahlins udsyn. Læs mere her
Demokratiets A- og B-hold
Ved kommunevalget i 2009 stemte 78 procent af akademikerne, men kun 56 procent af de ufaglærte. Det såkaldte "B-hold" - unge, indvandrere og kortuddannede - vender i stigende grad ryggen til politik. Det viser en ny stor kortlægning. Det nye skel bryder med den tradition for et bredt favnnde folkestyre, som ellers har kendetegnet Danmark op gennem 1900-tallet, læs min klumme i Jyllands-Posten her
Folkeskolen som kastebold
Undervisningsminister Tina Nedergaard bebuder en "omfattende reform" af folkeskolen. Skolens Rejsehold, nedsat af statsministeren, vil indføre linjedeling efter 7.klasse og dermed gøre op med den udelte skole, læs min klumme her.
En rigtig politiker-undskyldning
Statsminister Lars Løkke Rasmussen går bodsgang overfor vælgerne i Vestjylland og udkantsdanmark. Men det er tom snak. Statsministeren forholder sig ikke til den centralisering, som politikerne selv har ansvaret for - og som er tæt knyttet til de seneste årtiers skifte i Venstre. Læs mere her.
Arbejdsvej eller sparevej?
S-SFs forslag om, at vi skal arbejde 12 minutter længere, trækker på de positive erfaringer fra 1990ernes økonomiske politik. Spørgsmålet er bare, om fagbevægelsen kan levere varen. Læs min klumme i Jyllands-Posten her.
Fra "klasseskel" til "socialt udsatte"
Ulighed reduceres til små marginalgrupper som hjemløse og unge, der er anbragt udenfor hjemmet. Vi har både i socialforskningen og i den offentlige debat mistet fornemmelsen for klasseskel mellem brede samfundslag. Læs min kronik i Social Forskning her. Det pågældende nummer af tidsskriftet illustrerede iøvrigt pointen. Udover min kronik var der artikler om prostituerede, grønlandske børn i Danmark, anbragte unge og voldelige unge mænd. Eneste artikel om bredere ulighed handlede om lønforskelle mellem mænd og kvinder.
Den ekskluderende skole
Eleverne skal ud af specialundervisningen og over i normalklasserne. Det er et nøgleelement i årets aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Aftalen tager desværre ikke fat på årsagerne til, at så mange havner i specialundervisning, nemlig den individualiserede og selvansvarlige skole. Læs min klumme i Jyllands-Posten her.
KLs individualistiske skolerevolution
Kommunernes Landsforening (KL) vil med et nyt udspil gennemføre intet mindre end en individualistisk revolution af folkeskolen. Udspillet gør op fra 6.klasse op med den udelte skole, bygget op om klassen som socialt fællesskab. Læs min kommentar i Politiken her. KL henviser til erfaringer fra Sverige, men her viste en undersøgelse sidste år, at en vidtgående individualisering af skolen øger de sociale skel mellem eleverne, samtidig med at det samlede faglige niveau falder. Læs mere her
"Gucci-Helle" og arbejderklassen
Socialdemokraterne og SF vil have os til at arbejde en time længere for at skabe orden i økonomien. Forslaget trækker på en flot dansk tradition for at "løfte i flok", men nutidens socialdemokratiske ledere har ikke tidligere tiders tætte forhold til arbejderklassen. Det var i høj grad disse stærke forbindelseslinjer, som var fundamentet for en social kontrakt. Læs min klumme i Jyllands-Posten her
Kriminalitet og etnisk underklasse
Kriminalitet blandt unge er i ekstrem grad socialt betinget, børn af langtidsledige har tre gange som mange voldsdomme som deres jævnaldrende. Det viser en af de hidtil største danske undersøgelser, som fulgte en hel årgang drenge gennem deres opvækst. Undersøgelsen kaster også nyt lys over den al for høje kriminalitet blandt unge med indvandrerbaggrund: Her
Derfor kom "udkantsdanmark" på dagsordenen
Politikerne er ved at snuble over deres egne ben for at udstede løfter til "udkantsdanmark". Det er de samme politikere, der igennem ti år har lukket lokale politistationer, domhuse, sygehuse, uddannelsessteder og kommuner. Hvorfor dette skifte? Læs min analyse her. Du kan også læse en klumme om, at yderområderne omfatter en større del af Danmark, end vi ofte gør os klart: Her
Arbejderklassen i moderne politik
Som forfatter modtager jeg mange breve og mails fra folk. Forleden var det fra en ung betonarbejder. Han beskrev, hvordan mange af kollegerne stemmer på Dansk Folkeparti og havde nogle spændende bud på hvorfor. Dette gav afsæt til en klumme i Jyllands-Posten, her. Ny forskning viser da også, at ens klassetilhørsforhold stadig betyder meget i politik, bare på anden måde end før, læs mere her
Debat om efterløn på forkerte præmisser
Det er en udbredt forestilling, at efterlønnen idag finansierer en masse velbjærgede, som går og hygger sig på golfbanerne. Det er bare ikke rigtigt. Kun 2 procent - to procent! - af efterlønnerne er akademikere. Tre fjerdele er faglærte eller ufaglærte, som typisk kommer tidligt på arbejdsmarkedet. Debatten om efterlønnen er et opgør mellem to forskellige livsformer: De højtuddannedes og de faglærte/ufaglærte, læs her
København og Århus går hver sin vej
Århus har i de seneste år gennemført en omfattende fordeling af indvandrerelever, og erfaringerne er blandede, men generelt positive. På Københavns Rådhus viger politikerne imidlertid stadig tilbage for dette, og næsten 30 procent af de københavnske børn går nu i privatskole. Frank Jensen kan blive overborgmesteren, der definitivt lukker og slukker for den københavnske folkeskole. Læs min klumme om de to storbyers forskellige strategier her
Et skævt taxametersystem
De fleste uddannelser finansieres idag gennem et taxametersystem, der skaber social og geografisk skævhed. Der er pokkers til forskel på at drive gymnasium i Rungsted og på Københavns Vestegn. Også uddannelser i udkanstområder har brug for særlige taxametre. Systemet trænger til en grundlæggende reform, læs min kommentar i Jyllands-Posten her
Eliterne vil af med EU-forbeholdene
Danskernes syn på EU-forbeholdene præges af en dyb social kløft. De ledende og meningsdannende seks procent vil af med forbeholdene. Det gælder også kultur- og uddannelseseliten, hvor den mondæne EU-modstand tidligere stod stærkt. Derimod er der langt mere delte meninger om forbeholdene i den brede befolkning. Læs min analyse til EU-kommissionens nyhedsbrev her
Individualisering øger sociale skel
Ny analyse fra det svenske Skolverket kaster kritisk lys på den individualisering, der er en bærende forestilling hos danske politikere og pædagogiske eksperter. Forskellene på eleverne i den svenske skole er stigende, og den nye analyse giver tankevækkende bud på hvorfor. Læs mere her.
Kampen mod ulighed tager nye former
Danmark er stadig et klassesamfund, siger flertallet i en meningsmåling – og de har ret. Men nutidens sociale konflikter er anderledes end den gammeldags klassekamp. Jeg analyserer de sociale skel og konflikter i en kronik i SFs blad, F!, klik her. Artiklen opfordrer venstrefløjen til at stå ved den sociale indignation, men også erkende de nye former for ulighed.
Privatskolernes sociale ansvar
Friskoler og privatskoler er under voksende pres for at tage deres del af indvandrerunge og elever med sociale problemer. Jeg har krydset klinger om emnet med rektor Otto Strange Møller fra Ingrid Jespersens skole, her. En Gallup i Berlingske Tidende viser, at især københavnerne vil presse privatskolerne til at tage større ansvar. Læs min kommentar til undersøgelsen her.
Kan bøller bekæmpes med videnskabsteori?
En ny diplomuddannelse skal ruste SSP-medarbejdere til indsatsen imod kriminalitet. Paradoksalt nok starter uddannelsen med videnskabsteori. Akademiseringen udelukker nogle af de bedste SSP-medarbejdere, nemlig »håndværkertyper« der har godt greb om de unge. Kommentar til Politiken her.
”Akademisering” af uddannelserne – skidt eller nødvendighed?
Det skaber sociale skel, når ”akademiske” arbejdsformer og kulturer breder sig fra universiteterne til mellemlange uddannelser, gymnasiet og folkeskolen. Det fremhæver jeg i en brevveksling i Politiken med rektor Mogens Hansen, Rungsted Gymnasium. Sludder – svarer han – i et videnssamfund er det nødvendigt, at brede grupper behersker akademisk viden og arbejdsformer. Du kan læse brevvekslingen her
Kan vi mobilisere "intelligens-reserven"?
Der kræves nytænkning i gymnasiet og de videregående uddannelser, hvis flere fra ikke-boglige miljøer skal læse videre. Analyse til Politiken med udgangspunkt i tallene fra Danmarks Statistik, der omtales nedenfor. Læs analysen her
Uddannelse til alle kræver opgør med ulighed
Politikerne har vidtrækkende mål om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst halvdelen en videregående uddannelse. Det kræver et opgør med uligheden. Akademikernes børn lever op til målene eller er tæt på - tre fjerdedele af de unge uden uddannelse er børn af faglærte og ufaglærte. I en ny undersøgelse holder jeg data fra Danmarks Statistik op mod de politiske måltal. Læs mit notat til Fagbladet 3F her
Min tale ved undervisningsministerens Sorø-møde
Jeg var blandt talerne på undervisningsministerens årlige Sorø-møde. Dette års tema var de korte og mellemlange videregående uddannelser - f.eks. til lærer, sygeplejerske, diplomingeniør og markedsføringsøkonom. Jeg analyserede uligheden i denne del af uddannelsessystemet - og hvordan uddannelserne bliver bedre springbræt for unge fra ikke-boglige miljøer. Talen kan læses her
Ny kriminalitet kræver nye svar
Skyderier på åben gade. Mere brutalitet i nattelivet. En eksplosion i antallet af voldsdomme... Danmark oplever en form for kriminalitet, vi ellers kun kender fra udlandet. Hvad ligger der bag - og hvad kan vi gøre? Du kan læse min kommentar i Politiken her
EU-domme truer vores velfærdsmodel
EF-domstolens nye praksis kan få vidtrækkende følger for det danske velfærdssamfund. Efter alt at dømme sættes der gang i en ny bølge af familiesammenføringer - ligesom i 1980erne og 1990erne. Konsekvensen bliver en permanent etnisk underklasse, der sætter vores sociale sammenhængskraft under pres. Indlæg i Politiken her
Gør op med akademiseringen
Endnu engang må politikerne efter få år ændre en ny uddannelsesreform. Først erhvervsuddannelserne - og nu den nye gymnasiereform. De mange "reformer af reformerne" er tegn på en krise i hele uddannelsestænkningen. I en kronik i Information skitserer jeg og Gry Möger Poulsen, der er afgående formand for gymnasieeleverne, et uddannelsessystem med bedre forbindelse mellem teori og praksis. Læs her
En intellektuel, der kæmpede for de mange
Hartvig Frisch er en af de få store intellektuelle i dansk arbejderbevægelses historie - og han kan stadig inspirere. Allerede i 1920erne lagde han på én gang afstand til borgerligheden og elitære kulturradikale. Jeg har skrevet et bredt politisk portræt af Frisch til bladet Vision, læs her, samt en kronik til Information om hans syn på uddannelse: Her
Aktive familier skaber "mønsterbrydere"
"Mønsterbrydere" kommer frem for alt fra ikke-boglige familier med en aktiv hverdagskultur, men uddannelsessystemet passer bedst til de højtuddannedes børn.
Det viser en ny undersøgelse, som AKF har foretaget for Ugebrevet A4. Jeg var med til at tilrettelægge undersøgelsen og opsummerer hovedresultaterne i en analyse her. Du kan også læse en mere grundig artikel her. Og her kan du læse en artikel, der zoomer ind på børn af enlige forsørgere.
Søvndals næste svære erkendelse
SF-formand Villy Søvndal har foretaget et imponerende ryk. Han har flyttet venstrefløjen i integrationspolitikken, men mangler stadig det afgørende: Indvandringspolitikken. Det er samfundets underprivilegerede, der betaler regningen for 1980ernes og 1990ernes urealistiske indvandringspolitik. Læs debatindlægget her.
Genfind fællesskab, ret og pligt
Det siges i debatten, at Socialdemokratiet skal finde tilbage til partiets rødder og værdier. Men det glemmes, at det klassiske socialdemokrati ikke bare stod for solidaritet og velfærd, men også for folkelige værdier om fællesskab, "pligt og ret" - værdier, som vi bør genoplive og bruge som inspiration for vore dages centrum-venstre. Læs debatartiklen her.
Skolen og elitekulturen
Praktikere i uddannelsessystemet efterlyser et opgør med den elitære kultur, der favoriserer de højtuddannedes børn. Men politikerne på Christiansborg tør ikke tage debatten. Der sættes fokus på individualisering og akademisering i uddannelsessystemet i en kronik, som jeg har skrevet sammen med Jan Andreasen, socialdemokratisk uddannelsesordfører i København. Læs her.
Valgkampens dans om middelklassen
Ulighed blev aldrig for alvor et tema i valgkampen. For Fogh handler lige muligheder kun om lidt ekstra hjælp til "de allersvageste". Men heller ikke Socialdemokraterne søgte at få uligheden op på dagsordenen. Partiet nedsatte for over et år siden en arbejdsgruppe med socialordfører Mette Frederiksen m.fl., men de fremlagde aldrig det bebudede udspil. Analyse i Politiken her.
Fordel at sprede indvandrerelever
Der diskuteres meget for og imod fordeling af tosprogede elever, men de mere videnskabelige analyser er entydige: Skoler med overvægt af tosprogede elever - eller store sociale problemer - betyder et lavere fagligt niveau. Socialt blandede klasser har især stor betydning, når man ser på de unges livsforløb efter skolen. Debatindlæg fra Weekendavisen, hvor en journalist nok engang søgte at mistænkeliggøre spredning. Læs her.
Ulighed bunder i nye kulturelle barrierer
Vore dages uddannelsessystem er stadig indrettet efter de velstillede samfundsgrupper, bare på en anden måde end i "den sorte skole", som jeg gjorde oprør imod i mine unge dage. I en lang og grundig artikel til tidsskriftet Ungdomsforskning trækker jeg debatten om ulighed i uddannelse tilbage til 1960erne og analyserer nutidens kulturelle ulighed i uddannelsessystemet. Læs her.
Er lighed den enkeltes eget ansvar?
Et nyt udspil fra regeringen vil skabe lige muligheder ved at udvikle de svage familiers personlige ressourcer. Den moderne ulighed bunder dog nok så meget i samfundets strukturer, for eksempel boligmønstre og skolepolitik. Analyse i Politiken 22.9.2007 kan du læse her.
Privatskoler favoriseres af det offentlige
Det offentlige tilskudssystem er skruet sammen, så det favoriserer privatskolerne: De har mere ressourcestærke elever og færre, der har brug for dyre støtteforanstaltninger. Alligevel beregnes det offentlige tilskud til friskoler og privatskoler ud fra en gennemsnitlig elevudgift, der også omfatter folkeskolens mange svage og dyre elever. Analyse i Politiken 7.7.2007 her.
De kreatives sociale blindhed
Den kreative klasse har skabt et uddannelsessystem i eget billed: Individualistisk, akademisk og med ensidig fokus på gymnasiet. Resultatet er en social skævhed, der er lige så graverende som i den sorte skole. I dette indlæg i Politiken sætter jeg fokus på den moderne ulighed i uddannelse - og trækker linjen tilbage til min egen skoletid. Læs det her.
Et stykke inspirerende skolehistorie
Der er i de seneste år blevet fokus på den sociale og etniske polarisering af Københavns skoleverden – på såkaldt ”sorte” og ”hvide” skoler. Men også for 100 år siden måtte Københavns bystyre arbejde hårdt for at opnå en skole, der både kunne rumme den velstillede middelklasse og datidens underklasse. At skabe en skole for alle samfundsklassers børn er den røde tråd i byens skolehistorie. Det har jeg beskrevet i en analyse i Politiken, som du kan læse her.
Gør op med elitekulturen!
Store dele af uddannelsessystemet er præget af en elitær kultur, der gør det svært for unge fra ikke-boglige miljøer. Uddannelse til alle kræver et opgør med denne kultur. Du kan her læse den kronik i Politiken, som jeg har skrevet sammen med Jan Andreasen, der er uddannelsesordfører for Socialdemokraterne i København.
Den sociale mobilitet er gået i stå
Op gennem 1900-tallet tog stadig flere arbejderbørn en højere uddannelse, og forskellen i forhold til akademikernes børn blev snævret ind. I de seneste årtier er den sociale udligning imidlertid gået i stå. Det viser ny stor kortlægning, som er tankevækkende læsning for politikerne, der taler om ungdomsuddannelse til alle unge.
Læs min klumme i fagbladet Socialrådgiveren (august 2006) her.
De delte storbyer
Danmark er stadig et socialt blandet samfund, men især i storbyerne bor vi mere opsplittet end før. Med afsæt i Rockwool Fondens nye undersøgelse advares imod den sociale polarisering, der har dramatiske konsekvenser for folkeskolen og samfundets sammenhængskraft. Kronik i Politiken 11.06.2006.
Læs mere hersamt min kommentar om Rockwool Fondens undersøgelse i Boligen her
Lærerprotest er kørt af sporet
Danmarks Lærerforening hidser sig gevaldigt op over det nye skoleforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Derimod er lærertoppen stort set fraværende i debatten om den sociale skævhed i skolen. Lærerne burde vælge deres kampe med større omhu. Test og individuelle elevplaner er især en fordel for de elever, som ikke kommer fra boglige miljøer. Klumme i Politiken 25.2.2006.
Læs mere her
Tag en taxa rundt om hjørnet
Kriminaliteten i Brasiliens storbyer har nået et omfang, der truer selve livskvaliteten – ikke bare hos turister som os, men nok så meget hos landets store velstillede middelklasse. Brasilien er et ekstremt eksempel på «den amerikanske vej«, der også præger et land som USA: Stigende ulighed, polarisering af storbyerne og en kriminalitet, som vi ikke kender fra Vesteuropa - endnu.
Tanker efter en rejse til Brasilien, klumme i Politiken 28.1.2006.
Læs mere her
Her er de ”rigtige” tal om unge og kriminalitet
Københavns Kommune offentliggjorde for nylig en spændende rapport om vold og utryghed i unges hverdag. Desværre er tallene i rapporten blevet fremstillet stærkt manipuleret, for reelt viser de, at København er en delt by – etnisk og socialt: 20-22% af skoleeleverne på Nørrebro har i de seneste år været udsat for vold, mens det kun er omkring 10% i de ”hvide” middelklassekvarterer.
Klik her for at se mit lille notat, der går bagom tallene.
Fri os fra de retrøvedes lige vej
»Nu skal hr. og fru Friværdis datter ligefrem have penge for at gå den lige vej fra Flinkeskolen til universitetet, uden nogensinde at møde andre sociale miljøer…«
Klumme om forslagene til ændring af Statens Uddannelsesstøtte, Politiken 31.12.2005.
Læs mere her
Regeringens ghettoindsats er en illusion
Regeringen forsømmer ingen lejlighed til at sætte fokus på ghettoer og etniske parallelsamfund. Men dens dagsorden er for snæver. Om ti år vil vi efter alt at dømme leve i et Danmark, der er endnu mere opdelt end i dag. Regeringens politik hviler på den illusion, at man kan forbedre den etniske integration, men være ligeglad med den bredere sociale integration mellem forskellige samfundslag. Og det er – en illusion. Klumme i Politiken 03.12.2005.
Læs mere her
Skandaløse dumpeprocenter på Københavns skoler
På en stribe folkeskoler i København dumper mere end hver anden elev i matematik og mere end hver tredje i dansk. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Skolerne har mange tosprogede elever og er nogle af de dyreste i byen. Tallene er en skamstøtte over et skole- og integrationssystem, der åbenlyst ikke fungerer. Klumme i Politiken 8.10.2005.
Læs mere her
Den nye underklasse
Der er kommet en tiltrængt debat om uligheder i det danske samfund, men medierne og politikerne fokuserer al for meget på økonomisk fattigdom. Det store problem handler ikke om penge, men om ulige chancer i livet. Danmark har fået en ny underklasse, hvor 13-15% har helt andre livschancer end det brede flertal. Klumme i Politiken 17.9.2005
Læs mere her
Det kreative klassesamfund
”Den kreative klasse” – skrevet af den amerikanske professor Richard Florida – er en af tidens mest omtalte politiske bøger. Herhjemme er den nærmest blevet bibel for Det radikale Venstre, og forskere søger at overføre konklusionerne til danske forhold. Floridas budskab om tolerance vækker begejstring, men de færreste kender det bredere og alt andet end sociale samfundssyn i ”Den kreative klasse”. Klumme i Politiken 11.6.
2005 Læs mere her
Middelklassens ansvar er i dens egen interesse
Min bog om ”Det delte Danmark” førte til en længere disput med sociologen og forfatteren Henrik Dahl. Vi ser især forskelligt på middelklassens rolle i samfundet: Er der en modsætning mellem at påtage sig et socialt ansvar og tænke på sine egne børn? Et af indlæggene i debatten var min klumme i Politiken 7.5.2005
Læs mere her
Integrationen skal have en ny start
Hver anden elev med indvandrerbaggrund forlader folkeskolen uden ordentlige læsefærdigheder, og 60 procent falder fra på erhvervsuddannelserne. Hvis vi ikke sadler om, vil Danmark om 20-30 år have endnu større integrationsproblemer. Artiklen skitserer en ny strategi, Det frie Forum - april 2005.
Læs mere her
S må sætte en moderne social dagsorden
Danmark har fået en ny underklasse, der har markant andre levevilkår end det store flertal. Men fattigdommen er anderledes end for en generation siden. Den er ikke bare økonomisk, men nok så meget social og kulturel.
Klumme i Politiken 12.3.2005.
Læs mere her | 
