Artikel bragt i Weekendavisen i efteråret 2007

Stærke argumenter for at sprede indvandrerelever

Af Lars Olsen,
journalist og forfatter

HVORFOR SPREDE elever med indvandrerbaggrund? Spørgsmålet rejses af Weekendavisens Henrik Dørge på baggrund af Rockwool Fondens halvt år gamle rapport om tosprogede elever.

Rockwool Fondens analyse viser, at der er tydelige faglige fordele ved at undgå stor koncentration af indvandrerbørn – både for de tosprogede og de danske børn. Men den tyder også på, at effekterne trods alt er begrænsede. På den baggrund kører Henrik Dørge hårdt på rationalet bag den fordelingspolitik, der praktiseres på skoleområdet i København, Århus og andre byer.

Artiklens perspektiv er imidlertid al for snævert. Spredningen bygger på tre forskellige hensyn, hvoraf Dørge kun har øje for det første:

1. Flere undersøgelser viser, at socialt svage og/eller tosprogede elever klarer sig bedst ved at gå på skoler med mere ressourcestærke klassekammerater. Dette fremgår også af Rockwool Fondens undersøgelse, selv om effekten tilsyneladende er mindre end i andre analyser.

2. Blandede klasser betyder, at børn lærer hinanden at kende på tværs af sociale og etniske skel – og det er en fordel for alle parter. Gennem 1900-tallet blev der i Danmark skabt en flot tradition for en fælles folkeskole, som populært sagt er kendetegnet ved, at akademikerens og arbejdsmandens børn sidder på skolebænken sammen. Det er en styrke for vores samfund, og det skal vi fastholde, også i et multietnisk samfund.

3. En god fordeling betyder, at unge med indvandrerbaggrund får rollemodeller og netværk, ikke bare omkring det rent indlæringsmæssige – for eksempel at de møder danske familier, der kan hjælpe med praktikpladser og kendskab til det danske samfund. Vi ved, at mange job besættes gennem netværk, og de unge indvandrere har i den grad brug for kontakter, der rækker længere end grønthandlere og pizzeriaer. Også hér er venskaber på tværs vigtige.

Kommunernes fordelingspolitik har således et langt bredere perspektiv end det snævert faglige, som prægede Henrik Dørges artikel.

SAMTIDIG SKAL DET huskes, at Rockwool Fondens undersøgelse kun er en blandt flere. Adskillige analyser dokumenterer en solid »klassekammerateffekt«, hvor de stærke elever trækker de svage op. En af dem blev i 2003 udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Ugebrevet A4. Den viser, at unge fra dårligt stillede familier i langt højere grad får job og uddannelse som voksne, når de går på blandede skoler, end hvis de klumpes sammen i sociale ghettoer.

Denne undersøgelse tyder på en langt stærkere effekt end hos Rockwool Fonden. Forklaringen er formentlig, at Rockwool Fonden kun fokuserer på de rent faglige skolekundskaber (målt ved PISA-test), mens AE tager højde for bredere faktorer i de unges liv. For eksempel normerne blandt kammeraterne i skolen og lokalområdet: Er det normen at fortsætte i uddannelse efter folkeskolen – eller er der mange af kammeraterne, der dropper ud, lever af tilfældige job og/eller kontanthjælp?

Hér har det sociale miljø i skolen stor betydning. Gode rollemodeller er særlig vigtige for unge fra dårligt stillede miljøer, hvad enten de har dansk eller anden etnisk baggrund – det er kammerater fra ressourcestærke familier, der i hverdagen kan vise vej til et andet socialt miljø. Og hvad enten man kan lide det eller ej, er der længere mellem de gode rollemodeller på »ghettoskolerne«.

DER FINDES SÅLEDES gode faglige og indlæringsmæssige argumenter for spredning, og disse modsiges ikke af Rockwool Fondens tal. Men i sidste ende handler fordeling af indvandrerelever om noget langt bredere, nemlig at fastholde en socialt blandet folkeskole, hvor de forskellige sociale og etniske miljøer lærer hinanden at kende.

Blandede skoler er med til at styrke den sociale sammenhængskraft, og det får vi ikke mindst brug for i et multietnisk samfund.