POLITIKENS ANMELDELSE OG MIT SVAR

Jeg vidste allerede inden bogens udgivelse, at der ville komme en negativ anmeldelse i Politiken. Jeg havde hørt, hvem der skulle anmelde: Lars Trier Mogensen. Ikke alene er han en af bladets ideologiske linjevogtere og dybt uenig i mine samfundsanalyser. Han får også nogle på frakken i Eliternes Triumf og har derfor en solid egeninteresse i at nedgøre bogen.

Spørgsmålet var således bare, hvor stødet ville sætte ind. Hér demonstrerede Trier Mogensen en betydelig originalitet. Pludselig blev en 17 år gammel amerikansk bog den væsentligste anke. Anmeldelsen 6.2.2010 starter sådan:

GAMMEL SANG OM ELITENS OPRØR

Kritikken er hørt før: De stærkeste og rigeste klumper sig sammen i beskyttede velhaverghettoer, hvor de under dække af et oplyst og humanistisk menneskesyn distancerer sig fra folket, de almindelige hårdtarbejdende skatteydere. Opgøret med den asociale elite blev sat på formel, da den amerikanske fællesskabsmoralist Christopher Lasch fik udgivet essaysamlingen ”Eliternes Oprør” i 1993 (…)

Nu har forfatterjournalisten Lars Olsen – der tidligere har udgivet flere glimrende bøger om den kulturelle ulighed – skrevet en dansk version, der fremfører præcis de samme pointer…

Herefter bruger LTM en hel avisside på at beskylde mig for at plagiere Lasch. Det sker ved hjælp af nogle citater, der viser at vi har nogle af de samme grundlæggende synspunkter. Citaterne udtrykker nogle meget almene samfundstendenser, som er beskrevet af utallige forskere og forfattere, men er LTMs ”dokumentation”, og anmeldelsen slutter sådan:

(…) det trækker voldsomt ned, at forfatteren ikke står ved, at tankerne er importeret fra USA – med 17 års forsinkelse«.

Efter denne beskyldning skrev jeg dette svar, som blev bragt i Politiken 13.2.2010, godt gemt væk bagerst i bogtillægget:

POLITIKENS ANMELDER ER INHABIL

Jeg var godt klar over, at Politikens chefredaktion ville føle sig udfordret af min bog, »Eliternes Triumf«, og dens kritik af kultureliten. Alligevel kom Lars Trier Mogensens anmeldelse (Pol.6.2) bag på mig:

LTMs hovedsynspunkt er, at jeg har begået intellektuelt tyveri, fordi jeg har nogle af de samme pointer som Christophers Laschs bog »Eliternes Oprør« fra 1993. Lad mig derfor komme med en tilståelse, som næppe øger min autoritet hos de skriftkloge: Jeg kender godt Lasch, men har faktisk aldrig læst hans bog. Hvis jeg er inspireret af den, er det i kraft af andre, der har bragt pointerne ind i dansk debat.

Det skyldes måske en brist i min akademiske dannelse, men udgangspunktet for »Eliternes Triumf« er den danske virkelighed. Bogen indeholder ikke meget teori, men en masse dokumentation i form af statistik, interviews, eksempler m.v.

Desværre diskuterer Politikens anmeldelse ikke bogens analyser af virkeligheden, men får en hel side til at gå med at spekulere i en ikke-eksisterende forbindelse til en 17 år gammel amerikansk bog. Måske relevant ved bedømmelsen af en ph.d. afhandling, men ikke omkring en debatbog henvendt til en bred læserkreds.

LTM har tilsyneladende trang til at sige tak for sidst, efter at jeg på side 13-14 i »Eliternes Triumf« påpeger, at han ser samfundet fra en snæver københavnsk elites synsvinkel. Når LTMs analyse kritiseres i bogen – og han direkte optræder med navn i noterne – er han ikke verdens mest uvildige anmelder, reelt er manden inhabil. Men den slags etiske spidsfindigheder interesserer tilsyneladende ikke Politikens redaktion.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke var et redaktionelt svar. Beskyldninger om manglende habilitet og etik vil normalt afføde et svar. Men for én gangs skyld manglede chefredaktionen tilsyneladende ord. Hvorfor kan man kun gætte om.