Manuskript til artikel der blev bragt let forkortet i Politiken 27.6.2010

KL vil stille skoleuret tilbage

Af Lars Olsen

DET NYE SKOLEUDSPIL fra Kommunernes Landsforening (KL) har fået mange roser: Venstres undervisningsminister, Dansk Industri, forældrene i Skole og Samfund, elevorganisationerne, Politikens lederskribenter og mange andre. Kun lærerforeningen og et par professorer drypper malurt i bægeret med kritiske kommentarer.

Ved første udkast ligner det bred enighed om spændende nytænkning. I realiteten er det blot et vidnesbyrd om, i hvilken grad den højere middelklasse har sat sig på skoledebatten.

Det er den højere middelklasses undervisningsidealer, der ligger til grund for udspillet – og dens børn der vinder på det. KLs skitse er langt mere vidtgående, end det er fremgået af den hidtidige debat. Den vil allerede fra 6.klasse opløse den udelte skole, bygget op om klassen som social enhed. I stedet skal den enkelte elev vælge sit eget niveau, følge sit eget individuelle forløb og afslutte med en prøve, der svarer hertil.

I praksis vil dette føre skolen tilbage til før skolereformen i 1958, der gradvist skabte en udelt skole frem til 7.klasse. De velmotiverede elever vil vælge høje læringsmål og blive undervist derefter - ligesom i 1950ernes mellemskole. De mindre motiverede vil vælge lave læringsmål, og med en presset kommunal økonomi vil de mange steder reelt bare blive opbevaret.

Samtidig lægger udspillet op til en langt mere individualiseret hverdag, hvor den enkelte elev har sit eget »fleksible skema« og shopper rundt mellem forelæsninger, projekter og forskellige kurser. Også dette forstærker sociale forskelle. Det er de stærke elever, bakket op af uddannelsesvante forældre, som kan navigere rundt i denne grænseløse verden; de svage elever har brug for struktur og fastere rammer.

UDSPILLET HENVISER TIL Sverige, men her er erfaringerne netop, at denne form for skole vender den tunge ende nedad. En omfattende analyse fra det svenske Skolverket dokumenterede for nylig, at individualiseringen og opsplitningen af skolen har øget de sociale forskelle, samtidig med at det faglige niveau samlet set er faldet.

Det hedder i udspillet, at enhedsskolen fortsat er rammen, og at »skoledagen indledes og afsluttes i klasserne«. Men dette er ikke andet end en tom skal. Det er muligt, at Ann-Sofie og Brian sidder i samme klasseværelse ti minutter om morgenen, men resten af dagen får de ikke meget med hinanden at gøre.

Ann-Sofie vil vælge de forelæsninger, projekter og kurser, der passer til hendes »læringsmål og læringsstrategier«. Brian vil havne et helt andet sted. Og han vil typisk blive undervist sammen med dem, der i folkeskolejargon kaldes »gardinsvingerne« - dem der i dag er i specialundervisning. Ifølge udspillet skal fire femtedele af eleverne ud af specialundervisningen; nok engang går besparelser og såkaldt progressiv pædagogik hånd i hånd.

DET MEST BEMÆRKELSESVÆRDIGE ved udspillet er, at det ikke udsendes af DI eller Det konservative Folkeparti, men af et KL med centrum-venstre-flertal. Udspillet er i offentligheden profileret af KLs formand, socialdemokraten Jan Trøjborg, og af SFeren Jane Findahl, der er formand for KLs børne- og kulturudvalg. I dén forstand er der virkelig tale om et idemæssigt kollaps – et opgør med over hundrede års venstreorienteret indsats for en fælles udelt folkeskole.

Da den socialdemokratiske undervisningsminister Julius Bomholt lagde fundamentet for skolereformen i 1958, fremhævede han, at folkeskolen skal samle børn på tværs af evner og sociale miljøer: »Det sociale demokrati, der nu er under udvikling, lægger i højere grad vægt på menneskers evne og vilje til at samarbejde (…) det må ønske en så vidt muligt samlende skole«, skrev han i 1953.

For datidens arbejderbevægelse var folkeskolen en kollektiv dannelsesinstitution. I KLs optik er skolen rammen om tusindvis af individuelle læringsstrategier, tilsat moderne buzzwords om kreativitet og innovation. I gamle dage blev delingen af eleverne kaldt »sorteringsskolen«. Men også klassesamfundet fornyr sig. I fremtiden får eleverne »ansvar for egen sortering«, de sociale konsekvenser er imidlertid de samme som før.

Lars Olsen er journalist og forfatter og har blandt andet skrevet »Eliternes Triumf« og »Den sociale smeltedigel«.