Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 20.4.2010

Yderdanmark er større end som så

Af Lars Olsen

Danmarks Statistik udsendte i sidste uge nye tal for hvor vi bor. Danskerne er i dag delt i to store grupper: Halvdelen bor i byer med over 20.000 indbyggere, den anden halvdel i landdistrikter og byer med under 20.000 indbyggere.

Nogle af de mindre bysamfund ligger selvfølgelig tæt på storbyerne – jeg bor selv i Humlebæk som på nogle områder er en forstad til København. Alligevel er tallene gode at få forstand af. Debatten om centralisering og såkaldte »yderområder« drejer sig om større dele af Danmark, end vi egentlig gør os klart.

Jeg læste tallene i toget på vej til Slagelse. Jeg var på vej til foredrag på et kursuscenter ved Skælskør. Da turen gik hjem igen, bad jeg kursuscenteret om at bestille en taxa. »Der kan godt gå en halv time; det afhænger af, om der er en vogn i byen,« forklarede den venlige dame i receptionen.

Chaufføren var en lokal fra Skælskør, som nu arbejder for taxa i Slagelse. Taxafirmaet i Skælskør måtte lukke, efter at Skælskør ved kommunalreformen blev lagt ind under Slagelse. For sammen med kommunen forsvandt også de offentlige opgaver med at køre ældre, skolebørn og lignende. Og den slags er livsvigtigt for at drive taxa i en mindre by.

Konsekvensen er, at det kan være svært at få en taxa i Skælskør. Chaufførerne kører nødig 20 km. fra Slagelse til Skælskør og 20 km. tilbage igen, hvis det er en lokal tur til 50 kroner. »Men nu er der da heldigvis kommet et parti for os i yderområderne,« sagde chaufføren. Han hentydede til den vestjyske Fællesliste, der går sammen med ligesindede i andre dele af landet og stiller op til Folketinget.

Det antages tit, at protesterne imod centraliseringen kun kommer fra yderste vestjyske klitrække eller den fjerneste roemark på Lolland. I dette tilfælde var vi imidlertid i Skælskør, kun godt 100 km. fra København.

Det nye »udkantsparti« er da heller ikke ene om at se potentialet. I sidste uge indleverede Kristendemokraterne de tyve tusinde underskrifter, som skaffer en plads på stemmesedlen ved næste folketingsvalg. En af mærkesagerne er et løft til yderområderne.

Også de etablerede partier begynder at røre på sig. SFs kommunalordfører – den tidligere Nakskov-borgmester Flemming Bonne – vil have en tværpolitisk alliance på Christiansborg, hvor folketingsmedlemmer fra yderområderne går sammen; tidligere på ugen foreslog fire Venstre-folketingsmedlemmer ligefrem en særlig »udkantsminister«. Regeringens lettelser til landbruget skal ses i samme lys. Venstre frygter, at frustrationer i det klassiske bagland koster de afgørende stemmer ved næste valg.

I virkeligheden handler det ikke ret meget om landbrug. Kun få procent af danskerne er i dag beskæftiget i dét, der engang var hovederhvervet. Det er imidlertid mange gange flere, som bor i landdistrikter eller mindre byer, de laver bare alt muligt andet end landbrug. Og de er hårdt ramt af den centraliseringsbølge, som har skyllet over landet i det seneste tiår: Kommuner er lagt sammen, politistationer og domhuse er lukket, uddannelsesinstitutioner og sygehuse gået samme vej.

Nedturen forstærkes af krisen og udflytningen af ufaglærte arbejdspladser. Men skævheden kan ikke bare tørres af i »erhvervsudviklingen«, sådan som det forsøges af ministre og kommentatorer. Det er et politisk ansvar. Det er nok så meget politikernes egne reformer, som med stor hast har gjort betydelige dele af Danmark til yderområde. Måske skulle politikerne i gang med det, der er ved at blive nationalsport på Christiansborg: At reformere fejlslagne reformer.