Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.4.2010

Nyt politisk klasseskel

Af Lars Olsen

Indenfor få uger fremlægger Socialdemokraterne og SF en længe ventet plan for, hvordan de vil håndtere de økonomiske udfordringer. Planen vil udstille splittelsen i oppositionen – de radikale er ikke med. Den vil imidlertid også illustrere et politisk klasseskel, som forskerne er blevet mere opmærksomme på.

S og SF siger nej til afgørende radikale forslag: At fjerne efterlønnen, skære i dagpengene og gennemføre yderligere lettelser i topskatten.

Partierne repræsenterer da også vidt forskellige sociale lag. Over to tredjedele af de radikale vælgere har videregående uddannelse. Mange tjener godt og vil gerne slippe billigere i topskat. De kan også klare sig uden efterløn. De højtuddannede kommer sent på arbejdsmarkedet, har gode job – og masser af energi som 60- og 62-årige. Helt anderledes med de faglærte og ufaglærte, som ofte stemmer S og SF. De er langt mere afhængige af et godt socialt sikkerhedsnet, herunder efterløn.

I en del år var klasser dømt ude af politik. Forskerne antog, at vælgerne i det såkaldt postmoderne samfund var »refleksive« individer, styret af den enkeltes »værdier«. Et mønster, der er markant anderledes end de gamle klasseskel i industrisamfundet, hvor arbejderne stemte på Socialdemokratiet, bønderne på Venstre og byernes over- og middelklasse på de konservative.

Klasser betyder imidlertid stadig meget i politik, bare på en anden måde end før. Det viser en analyse, som fire forskere fra Aalborg Universitet – Gitte Sommer Harrits, Annick Prieur, Lennart Rosenlund og Jakob Skjøtt-Larsen – offentliggør i Scandinavian Political Studies.

Baggrunden er en omfattende undersøgelse af de sociale klasser i Aalborg midt i dette årti. Den viser, at forskellige klasser stadig har forskellige holdninger – hvad enten det gælder velfærd, lønforskelle, ulandshjælp eller indvandring. Skellet går imidlertid ikke kun mellem højere og lavere klasser, men også mellem »økonomisk kapital« og »kulturel kapital«.

De højere økonomiske klasser stemmer især på de konservative og Venstre. Det er typisk folk, som har høje indkomster, store formuer og mange tillige en længere teknisk/økonomisk uddannelse. Derimod sættes krydset i de højere kulturelle klasser helt anderledes – typisk ved de radikale, Enhedslisten og i et vist omfang SF. De er især kendetegnet ved længere humanistisk/samfundsvidenskabelig uddannelse, men også af relativ mange højindkomster.

Helt anderledes med klasserne længere nede ad den sociale rangstige. Hér falder mange krydser på enten Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti. Samfundsvidenskabernes farvel til den klassebestemte stemmeafgivning er således »mangelfuld« og »forhastet«, konkluderer Aalborg-forskerne.

I dag går de sociale skel også indenfor blokkene. Tag bare de seneste års strid om skattepolitikken i blå blok: De konservative pressede på for skattelettelser, især i toppen af indkomstskalaen, mens Dansk Folkeparti strittede imod og prioriterede lettelser i bunden. Partierne repræsenterer da også vidt forskellige grupper: 34 procent af de konservative vælgere havde i 2007 en husstandsindkomst på over 700.000 kroner, blandt DF-vælgerne var det kun 11 procent.

I praksis er partierne ganske bevidste om dette. For eksempel viser SFs analyser, at fremgangen siden 2007 i høj grad skyldes nye sociale grupper. Folkesocialisterne består stadig primært af offentligt ansatte, men akademikere og lærere har nu fået følgeskab af sosu-assistenter og andre kortuddannede. Som en af partiets strateger siger: »Vi har taget et par trin ned ad klassestigen«.