Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 28.4.2010

Da periferien kom i centrum

Af Lars Olsen

De geografiske skel er for alvor kommet på dagsordenen. Søndag startede Danmarks Radio en stor serie, »knækker Danmark?«, der sætter fokus på yderområderne. På weekendens landsmøde lancerede SF en »udkantspakke«, og Venstre er på vej med et udspil om »Danmark i balance«.

»Danmark er for småt til, at der skal være udkantsområder,« udtalte Pia Kjærsgaard (DF), da hun i sidste uge var på charmeoffensiv i Vestjylland.

I realiteten har partierne ikke meget at lade hinanden høre. Dansk Folkeparti rejste placeringen af det nye midtjyske supersygehus, men har ellers stemt for samtlige centraliserende reformer. For eksempel strukturreformen, der skabte de nye og meget store kommuner. Og politireformen, der nedlagde politistationerne i mange af købstæderne.

Hvorfor dette pludselige klarsyn? Min nye bog, »Eliternes Triumf«, har nok ydet sit lille bidrag. Jeg fremhæver hér centraliseringen som eksempel på, hvordan storbyernes eliter sætter deres management-forestillinger igennem. Dette har inspireret journalister i tv2 og Danmarks Radio, bogen er også læst af en del i det politiske miljø.

Den grundlæggende drivkraft er dog udviklingen i Vestjylland. Spørgsmålet rykkede for alvor op på dagsordenen, da Venstres vestjyske medlemmer begyndte at melde sig ud. Og det fik ny næring, da Fælleslisten – en protestliste mod sygehuslukninger – besluttede at blive et landsdækkende udkantsparti.

Det er den slags, der kan afgøre et kommende folketingsvalg. Strateger og kommentatorer hæfter sig ved, at Venstres traditionelle kernevælgere måske undlader at stemme, eller at Fælleslisten bliver tungen på vægtskålen i Folketinget. Dermed bliver yderområderne pludselig vigtige for storbyernes bedrestillede klasser, der i dag spiller førsteviolin i politik og meningsdannelse.

Det interessante spørgsmål er i virkeligheden: Hvorfor først nu? Erhvervsudviklingen har været skæv længe. Mens de geografiske uligheder blev mindre i 1970erene og 1980erne, er udviklingen i de seneste årtier koncentreret om storbyerne. En skævhed, der blev forstærket af dette årtis politiske reformer af kommuner, politi, domstole, sygehuse, uddannelsesinstitutioner m.v.

Reformerne er ofte drevet af de samme grundlæggende forestillinger. Stort er pr. definition godt, fordi det angiveligt skaber bedre ledelse og stærkere faglige miljøer, præget af akademikere og specialister. Ræsonnementet kan godt være rigtigt, men bliver sjældent vejet op mod hensynet til nærhed/folkestyre og øget risiko for såkaldte »stordriftsulemper«.

Centraliseringen er en fælles forestilling i storby-eliterne. Den grundlæggende synsvinkel er den samme i embedsapparatet, konsulentfirmaerne, Dansk Industri og hos de toneangivende i regering og Folketing. Mens strukturreformen af amter og kommuner blev vedtaget med et snævert flertal af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, har Socialdemokraterne og andre oppositionspartier medvirket i de fleste andre reformer.

Centraliseringen er tæt knyttet til det sociale og geografiske skifte i Venstre. Mens partiet tidligere var forbundet med landdistrikterne og de mindre bysamfund, kommer det typiske Venstre-medlem i dag fra storbyernes højere middelklasse.

Det er samtidig tankevækkende, at det store oppositionsparti – Socialdemokraterne – ikke har set potentialet i spørgsmålet, forklaringen er formentlig en blanding af kollektive elite-forestillinger og almindelig fantasiløshed.

Alt i alt er der grund til en solid gang tømmermænd hele raden rundt i det politiske Establishment.