Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.8.2011

Den indre Ole Opfinder

Af Lars Olsen

»Jeg tog et dropsæt, et sugerør og en tube lim med hjem, og så limede jeg det hele sammen«. Sådan fortalte portør Sven Carlsen i sidste uge her i avisen. Han er en af de mange ansatte på Aalborg Sygehus, der gennem Idefabrikken har udviklet nye – og ofte lavpraktiske – løsninger på dagligdagens udfordringer.

I dette tilfælde er problemet, at patienternes dropslanger ofte knækker og dermed hindrer optimal gennemstrømning. Noget, der rettes op på med Sven Carlsens nye bukkemekanisme, inspireret af et sugerør, der nu er patenteret og går i produktion næste år.

Idefabrikken i Aalborg har udviklet over 300 nye ideer, en del stammer fra læger og forskere, men over halvdelen fra plejepersonalet. Tallene er et tankevækkende indspark i den ophedede debat om Danmarks økonomi. Midt i dommedagsbasunerne er det vigtigt at fokusere på det afgørende langsigtede problem: For lav produktivitet. Vi er for dårlige til at få nye ideer og gøre tingene anderledes. En tilstand, der slet og ret er en trussel imod fremtidens velstand og velfærd.

Fra 1966 til 1995 voksede den danske produktivitet pr. arbejdstime med 2,4 procent om året, mere end i mange andre lande. Men i de seneste 15 år har vi tabt pusten, produktiviteten er kun vokset 1,1 procent pr. år. Vismændene kortlagde problemet sidste år, men fandt ikke en entydig forklaring.

Meget bunder i, at der er for langt mellem eksempler som Sven Carlsen og Idefabrikken. Hverken arbejdslivet eller uddannelsessystemet er i tilstrækkelig grad indrettet på, at vi skal være innovative og samarbejde på nye måder.

Der bruges et hav af fine ord, men i praksis går det den gale vej. Vi har fået større og mere hierarkiske enheder, den offentlige sektor bliver »djøfiseret«, det samme gør store private virksomheder. Samtidig er uddannelsessystemet langt mere teoretisk og akademisk. Flere højtuddannede giver os nødvendig viden, men har også en bagside: Der etableres skarpere skel mellem faggrupper og mellem teori og praksis.

Heldigvis er dette ikke er en naturlov. Jeg har rejst en del rundt i uddannelsesverden i forbindelse med en ny bog, »Uddannelse for de mange«, der udkommer i næste måned. En inspirerende – men overset – skoleform er de tekniske gymnasier (htx). Her er undervisningen tilrettelagt, så de unge udvikler »deres indre Ole Opfinder« - som en lærer udtrykte det.

I projekterne lærer eleverne at bruge deres faglige færdigheder til at løse konkrete problemer, som de selv kortlægger. To havde bygget en lydabsorberende skillevæg, der afhjælper veldokumenterede støjgener i kontorlandskaber. Andre havde, efter samtaler med Røde Kors, udviklet en vandtæt taske, der kan flyde og bruges til at nedkaste nødhjælp ved oversvømmelser.

Kulturen på htx er helt anderledes end i det almene gymnasium, hvor stadig mere undervisning er bygget op om abstrakte teorier, begreber og metoder. Også de enkelte fag er på htx langt mere anvendelsesorienterede. »Vi lærer ikke eleverne en andengradsligning uden at prøve, hvad den kan bruges til«, sagde en lærer.

Tidligere på sommeren udtalte videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, at 25 procent af en ungdomsårgang fremover skal være akademikere. Desværre endnu en overfladisk markering fra Christiansborg. Det handler ikke kun om længere uddannelse, men nok så meget om anderledes uddannelse – med bedre remtræk til virkeligheden og tættere samspil mellem teori og praksis.

Danmark kan spare sig til døde. Hvis vi vil skabe produktivitet og velstand, kræves en kulturrevolution i både uddannelsesverdenen og arbejdslivet.