Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.8.2011

Lejere – et usynligt folk

Af Lars Olsen

For nylig fik vi regningen fra boligselskabet, der administrerer vores almene rækkehus. I de næste tyve år skal vi betale 575 kroner mere i husleje hver måned. Det er prisen for vores nye køkken. Vi er rigtig glade for det lyse og venlige køkken, men ærgrer os stadig lidt over prisen. Hvis rækkehuset var en ejerbolig, ville vi nemlig være sluppet langt billigere.

Køkkenet blev installeret i 2009, efter at VKO-flertallet vedtog renoveringspuljen. Reelt var puljen lukket land for os lejere. Over halvdelen af pengene gik til boligejere med høje indkomster.

Nu har vi så haft en tømrer til at reparere udestuen. Denne gang kan vi vist få glæde af fradraget i den nye boligjobordning, men reglerne skal studeres nøje. Lejere kan nemlig ikke få fradrag for nær så meget som ejere. Hvis boligforeningen er inde over som i tilfældet med køkkenet, så smækker kassen i. Boligforeninger betragtes tilsyneladende som en kollektiv vederstyggelighed.

De offentlige tilskudsordninger kommer efter en lang årrække, hvor ejernes friværdi bare gik op og op. For nogle år siden fortalte en af mine venner, at han tjente mere på at eje sin bolig end på sit ganske velbetalte arbejde. Krisen tog toppen af værdistigningen, men heller ikke mere. Siden midten af 1990erne har boligboblen udløst gigantiske arbejdsfri gevinster til velaflagte borgere i store huse. Fra 2001 har de også kunnet glæde sig over VKO’s skattestop.

Nu er landet så i krise. Derfor skal nye boligejere ifølge politikerne fritages for tinglysningsafgift, grundskyld og ejendomsværdiskat frem til 2013. I skrivende stund er det uklart, om regeringen får flertal for sit forslag, men Lars Løkke Rasmussens politik er klar. På kort formel lyder den sådan: Når markedet går op, tilfalder gevinsten ejerne. Når markedet går ned, må samfundet betale en del af regningen. 40 procent af befolkningen – lejerne – er til grin for vores egne penge.

I sidste uge fremlagde S og SF et udspil om, at lejere og andelshavere »skal med på vognen«. Jeg har i flere år efterlyst et udspil om den almene boligsektor, det samme har mange indenfor de to partier. Det er kendetegnende, at det først kommer nu, hvor Christiansborg er i selvsving over boligmarkedet.

I dagens politik er kommunikation vigtigere end substans. S-SF fik den eftertragtede forside på Berlingske – og den slags er vigtigere end en million almene beboere. Folk i de to partier klager over, at de ikke normalt kan »sælge« historier om lejere til journalisterne, det interesserer dem ikke. Journalisterne bor i ejerbolig, ligesom politikerne, økonomerne og embedsmændene – lejerne tilhører »det usynlige Danmark« under radarskærmen, bare se sidste uges dans om boligejerne.

Det skal dog næves, at der i S-SF’s udspil er et forslag, som rækker ud over den aktuelle gavebod på Christiansborg, nemlig en finansieringsreform i den almene sektor. Det er tiltrængt. Med en låneomlægning kan huslejen sættes betragtelig ned mange steder. Det er især nødvendigt i de 30-40 procent af de almene boligafdelinger, som har en skæv beboersammensætning, men endnu ikke har udviklet sig til ghettoer. Hér kan mere konkurrencedygtige priser tiltrække folk i arbejde og dæmme op mod ghettodannelse.

Det siges tit, at »blå blok« taber terræn, fordi befolkningen ikke har forstået landets alvorlige økonomiske situation. Det er noget sludder. En betydelig del af befolkningen er rede til at yde ofre og løfte i flok, men det kræver én ting: Retfærdighed. Og det ord findes ikke i Lars Løkkes vokabularium.