Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 26.9.2010

Hamskifte på blå stue

Jægerbog. Ferieminister. Burkaforbud. Skattesag… Meget politik handler om enkeltsager. Af samme grund glider mere dybtgående forandringer let i glemmebogen.

For oppositionen har det været en forfærdig sommer. I juni var den røde blok næsten ti procentpoint foran. Så kom Helle Thorning-Schmidts skattesag. Venstre søgte at udnytte sagen til det yderste – med god grund. VK-regeringen står nemlig overfor det, man på nydansk kalder en stor udfordring.

For statsminister Lars Løkke Rasmussen må sommerens meningsmålinger være tankevækkende læsning. Skattesagen betød godt nok, at oppositionens flertal skrumpede – en enkelt måling har sågar vist borgerligt flertal – men i de fleste har oppositionen stadig overtaget, bare mere knebent. Selv under de mest optimale betingelser kan Løkke & Co. tilsyneladende kun håbe på uafgjort.

Statsministeren er ude på en større vælgermæssig chancesejlads, end vi normalt gør os klart. Fundamentet for dette tiårs borgerlige flertal har været en særlig social koalition. »Systemskiftet« i 2001 byggede på, at Venstre og Dansk Folkeparti flyttede hundredtusinder af en ny type midtervælgere. Dem, der kaldes »de blå socialdemokrater«, og som typisk findes i det brede lag af faglærte og ufaglærte.

Det er vælgere, som tidligere stemte på S og SF. De er ikke borgerlige i økonomisk-sociale spørgsmål, men skiftede side på grund af retspolitik, skolepolitik og især udlændingepolitik. De flyttede sig i tillid til, at Venstre under Anders Fogh Rasmussen undlod større ændringer af velfærdsstaten. »Hjort-doktrinen« blev det kaldt – efter finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Det er denne doktrin, som Løkke & Hjort nu gør op med. Der skæres i børnetilskud, dagpenge, uddannelse, kommuner og meget andet. Nedskæringerne begrundes med den økonomiske krise, men er reelt et ideologisk skifte. Løkkes projekt er mere klassisk borgerlig-liberalt. Samtidig er han under voksende pres fra Liberal Alliance og de kræfter i V og K, som længe har efterlyst markante reformer af velfærdsstaten.

Ledende regeringspolitikere siger nu tydeligt, at den offentlige sektor skal mindskes. At »pengene har det bedst i borgernes lommer« er et gammelt borgerligt synspunkt. Det har bare aldrig kunnet samle flertal i Danmark. Spørgsmålet er, om det kan nu.

Det markante omslag blandt faglærte og ufaglærte arbejdere fremgår af en ny undersøgelse i Ugebrevet A4. Ved de to seneste valg stod rød og blå blok næsten lige blandt arbejdervælgerne, i dag er oppositionens overtag massivt. Forklaringen er både Løkkes højredrejning, og at S-SF har nærmet sig »de blå socialdemokrater«.

Socialdemokratiet tilsluttede sig efter 2002 den stramme udlændingepolitik, men uden den store overbevisning. Ved 2005-valget var statsministerkandidaten Mogens Lykketoft, der under SR-regeringen blokerede for Nyrups forsøg på at stramme op. I dag ledes det store oppositionsparti af Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen, som er »strammere« af hjertet.

Samtidig er parløbet med de radikale erstattet af S-SF-aksen. Også det øger appellen blandt de nye midtervælgere. SFs store fremgang skyldes en bredere social profil. Gymnasielærere og andre højtuddannede har fået følgeskab af faglærte og ufaglærte, hver femte arbejder stemmer nu på SF.

Danmark står foran en af de mest nervepirrende valgkampe. Uforudsete »sager« kan ændre billedet, det samme kan usikkerhed om oppositionens politik. Men de politiske odds er fordelt anderledes. Løkke & co. søger at flytte opinionen til højre – og den slags er sværere end som så