Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 28.2.2011

Langdistance-blændere

Af Lars Olsen

For landets mange midaldrende økonomer må dette være deres anden ungdom. Økonomer hører til det lag af »eksperter«, der fra tid til anden trækkes frem i medierne og agerer overdommere. Men sjældent i det omfang, vi er vidne til i disse måneder.

Økonomernes orakelstatus er ikke mindst bemærkelsesværdig efter finanskrisen. For hvor er de etablerede institutioner, der i tide tændte advarselslamperne? Hvor er den vismandsrapport, der pegede på det forestående kollaps i international og dansk økonomi? Hvornår advarede Nordea, Danske Bank eller andre af de snakkesaglige bankøkonomer imod boligboblen og dens dramatiske konsekvenser? Alligevel bruges de i dag som uvildige eksperter, når det handler om at tage efterlønnen fra rengøringsassistenter og murersvende.

Finanskrisen er langt fra deres eneste blinde vinkel. Det samme er arbejdsløsheden og de aktuelle konjunkturer. De etablerede økonomiske institutioner er domineret af »langdistance-blændere«, påpeger en af standens fritænkere, Christen Sørensen, der er professor og tidligere økonomisk overvismand.

I en stribe kronikker i Information har han hudflettet den tænkning, der ligger bag den aktuelle økonomiske politik. Christen Sørensen benægter ikke, at vi på sigt kommer til at mangle arbejdskraft, og at senere tilbagetrækning kan være nødvendig – især for dem der kom sent på arbejdsmarkedet. Problemet er imidlertid, at al for mange økonomer udelukkende fokuserer på den lange bane, hvor det antages, at et større udbud af arbejdskraft af sig selv fører til øget vækst.

Christen Sørensen minder om, at Danmark i 1970erne og 1980erne oplevede massearbejdsløshed i flere årtier. »Det burde være tilstrækkeligt til at vise, at det er meget vigtigt at klarlægge, hvad der mere konkret menes med udtrykket på sigt«, skriver han.

I dag er der 170.000 ledige: »Regeringens udspil risikerer – med velvillig bistand fra langdistance-blænderne – at bortlede opmærksomheden fra dansk økonomis mest alvorlige problem: Hvordan skabes der nye job til de, der allerede er ledige«, fastslår den tidligere overvismand.

Økonomernes problemer med kort og lang sigt er ikke nyt. Da John M. Keynes i 1930erne hudflettede de klassiske økonomer, handlede det netop om deres ensidige fokus på de langsigtede balancer. »På lang sigt er vi alle døde,« skrev Keynes – og leverede dermed et af historiens mest kendte økonomcitater.

Erfaringerne fra 1990erne viser da også, at løsningen både handler om kortsigtede konjunkturer og langsigtede strukturer. Da Nyrup-regeringen »knækkede kurven« for den høje arbejdsløshed, skete det ved en kombination. Først blev der sat gang i vækst og beskæftigelse, siden strammedes op med reformer på arbejdsmarkedet – blandt andet kortere dagpengeperiode og lavere ydelser til de unge. Men den nuværende regering er – som »langdistance-blænderne« - kun optaget af det ene: Stramningerne.

I sidste uge viste en opgørelse, at Danmark er et af de lande i hele verden, der oplevede det største økonomiske tilbageslag fra 2008 til -10. Alligevel er kriteriet for økonomisk ansvarlighed hverken vækst eller færre arbejdsløse, men budgetbalance i 2020 – uagtet at øget vækst ville gøre det meget nemmere at nå dette mål.

Forklaringen er politisk. Arbejdsløsheden rammer primært de faglærte og ufaglærte, og de tilhører et andet Danmark end cand.polit’er, kommentatorer, mediefolk og politikere. Atter engang sætter de uddannede klasser kikkerten for det blinde øje. »Langdistance-blændernes« prognoser træder i stedet for virkeligheden.