Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 18.4.2011

Den glemte boligpolitik

Af Lars Olsen

I de seneste årtier er vore byer blevet mere opdelt – socialt og etnisk. Vi har fået ghettoer og belastede boligområder med al for mange indvandrere og danskere på overførselsindkomst. Medierne har med rette fokuseret på dette. Al for mange af disse områder er kendetegnet af dårligt fungerende skoler, etniske parallelsamfund og kriminelle subkulturer blandt de unge.

Men også toppen i samfundet lever afsondret. Den lange opdrift i huspriserne frem til 2008 ændrede den sociale geografi i mange kvarterer. Bydele i hovedstaden og Aarhus, som tidligere var for den brede middelklasse, er i dag højindkomst-enklaver. Når den pensionerede skolelærer sælger huset, rykker to højtlønnede konsulenter ind.

I 2009 viste en analyse fra Geografisk Institut, at især to samfundsgrupper i hovedstaden bor stærkt segregeret fra den øvrige befolkning: Indvandrerne og – mere overraskende – akademikerne. »Whiskybæltet« nord for København har altid haft stor koncentration af højindkomster, i dag er det samme tilfældet med dele af Østerbro, Brønshøj og andre områder i København. De højtuddannede og vellønnede skaber deres egne parallelsamfund; meningsdannere og beslutningstagere lever i en eksklusiv virkelighed, på solid afstand af det jævne folk.

Heldigvis er der stadig mange blandede kvarterer, hvor forskellige sociale lag bor tæt på hinanden, og familierne mødes på den lokale folkeskole. Mønsteret er imidlertid ved at ændre sig, især i de to store byer. Samtidig ser vi over hele landet, at almene boligområder er ude i en social deroute og får en stadig mere skæv sammensætning.

Desværre er Christiansborg holdt op med at diskutere boligpolitik. Da den nuværende regering kom til i 2001, blev By- og Boligministeriet nedlagt. Først blev boligområdet flyttet til Erhvervsministeriet, det var dengang VK-regeringen søgte at sælge de almene boliger. Siden blev almene boliger flyttet til Socialministeriet, ganske symbolsk – almene boliger er blevet socialpolitik.

Med »rødt« forspring i meningsmålingerne er det store spørgsmål, om dette vil ændre sig under en regering ledet af Helle Thorning-Schmidt? S og SF har fremlagt et ghettoudspil, der dropper tidligere tiders berøringsangst og tager fat på de hårdest ramte områder. Men den bredere boligpolitik er fraværende. S og SF kritiserer regeringens boligforlig, men vil ligesom V og K frede boligskatterne – og har i øvrigt ikke de store visioner på området.

I sidste uge bragte Ugebrevet A4 en af de ministerlister, der fra tid til anden ventileres i medierne. Ifølge den vil Thorning »måske« oprette et By- og Boligministerium, bladets bud på en minister er den i offentligheden totalt ukendte yngre socialdemokrat, Kirsten Brosbøl.

Den slags lugter langt væk af symbolpolitik. Et By- og Boligministerium er en god ide, men giver kun mening med en stærk minister, et bredt ressortområde – og en klarere politik. Et by- og boligministerium skal ikke kun være for ghettoer og almene boliger, men for den brede byudvikling. Det bør også overtage andels- og ejerboligerne, som i dag sorterer under Erhvervsministeriet.

Grundlaget for en »rød« regering er lagt med en række S-SF-udspil, der adresserer aktuelle diskussioner på Christiansborg. Det er i særklasse tilfældet med den økonomiske politik, som bliver den store slagmark frem til valget. Men oppositionstiden er ikke brugt på at sætte nye store dagsordener. Hér ville by- og boligpolitikken ellers være oplagt. Blandede byer er afgørende for velfærdssamfundets sociale sammenhængskraft.