Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.11.2010

Arbejdslivets sorte pletter

Af Lars Olsen

Antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked er stigende – selv under krisen. Det dokumenterer tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som JP bragte tidligere på ugen. Fra 2008 til i år steg antallet af udlændinge, der har opholdsgrundlag til at arbejde i Danmark, fra 26.200 til 32.000. En udvikling, der ifølge økonomer og forskere presser lønningerne og holder danskere fast i arbejdsløshed.

Samtidig er dette kun et hjørne af den bredere internationalisering. En særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Avisen.dk, viser at tyskere og østeuropæere svarende til omkring 40.000 helårspersoner er midlertidig udstationeret her i landet.

Hertil kommer ukrainske praktikanter i landbruget, illegale indvandrere – og de hundredtusinder af indvandrere, der er hér legalt. Ifølge Rockwool Fonden har indvandringen især presset lønningerne for de ufaglærte danskere, for eksempel indenfor rengøring.

Under højkonjunkturen var udlændinge med til at sikre den nødvendige arbejdskraft. Medaljen har imidlertid en bagside, nemlig voksende utryghed for danske lønmodtagere, også indenfor hotel & restauration, byggeri, transport og landbrug. Brancher, hvor udenlandsk arbejdskraft ofte spiller sammen øget med brug af udlicitering, vikarbureauer, underleverandører og deres underleverandører.

Konsekvenserne når kun glimtvis frem til den politiske debat, men beskrives i bogen »Vi er ikke dyr, men vi er tyskere«, der udkom tidligere på efteråret. Forfatteren er den 29-årige murersvend og 3F’er Mattias Tesfaye, som leverer stærke beretninger fra en del af samfundet, vi sjældent hører om.

Vi møder Rasmus, en ung tætbygget fyr med tatoveringer og guldkæde om halsen. Rasmus har drømt om at blive lastbilschauffør, siden han var dreng, men dropper alligevel ud efter to års læretid. Han falder i søvn bag rattet, besvimer flere gange og bryder til sidst grædende sammen, presset af stress og overarbejde til langt ud på natten. Arbejdsforhold, der afspejler en branche, hvor flere biler er på tyske og østeuropæiske plader, og hvor ny teknologi styrer levering til lagrene lige på minuttet.

Vi træffer også den midaldrende familiefar Jimmi, der er murer – ligesom sin far og farfar. Men Jimmi fraråder sine to sønner at blive murere. Han peger på to tyske kolleger:

»50 timer om ugen. Og fire timer uden løn om lørdagen. 8 euro i timen og ingen fagforening. Sådan er det hos dem. Og de trækker det skidt med til Danmark«, siger Jimmi.

Mattias Tesfaye påpeger, at problemet med såkaldte working poor (»arbejdende fattige«) har bredt sig fra USA til England og Tyskland, hvor 22 procent af lønmodtagerne i dag arbejder til meget lave lønninger og mange børn vokser op i fattigdom. Og han stiller det indlysende spørgsmål, om Danmark på sigt kan holde sig fri af denne udvikling, når vi i stigende grad er del af et fælles arbejdsmarked i EU?

Indvandringen har antaget flere former og bragt meget godt med sig. Mere arbejdskraft under højkonjunkturen er nævnt, et mere spraglet samfund hører også til plusserne. Men prisen betales af danskerne nederst i samfundspyramiden. Indvandringen fra Mellemøsten og Afrika har skabt ghettoer og utryghed nederst på boligmarkedet. Og udenlandsk arbejdskraft har samme effekt for mange nederst på arbejdsmarkedet.

Hér hører ligheden imidlertid også op. Mens indvandringen fra »mindre udviklede« og muslimske lande har sat dagsordenen i årevis, befinder konsekvenserne på arbejdsmarkedet sig stadig under radarskærmen. Ingen stærke kræfter har interesse i for alvor at rejse debatten.