Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 6.6.2011

Akademisk virkelighedsflugt

Af Lars Olsen

Mange af årets studenter skrev om overvågning. Det skete i det nye tværfaglige fag AT, hvor eksamen i år havde temaet »at være på«. Desværre endnu et eksempel på den omsiggribende akademisering af uddannelsesverdenen.

Opgaverne er typisk på 5-10 sider. De faktuelle forhold fylder ganske lidt, kilderne er et par taler, en film eller Facebook-side, måske en enkelt bog. Til gengæld bruges rigtig mange ord på de metoder, der anvendes for at analysere disse kilder. Synopserne er spækket med hermeneutiske spiraler og diskursanalyser; den strategisk tænkende gymnasieelev inddrager også teorier af Giddens, Fukuyama og andre æggehoveder – ikke altid lige relevant, men det giver point ved eksamen.

En af eksaminatorerne var min ven Jan Andreasen, der er hf-lærer og – i parentes bemærket – socialdemokratisk politiker. Han har en særlig vinkel på overvågning. For nogle år siden blev hans datter overfaldet af en pigebande på Nørrebro. De kendte ikke hinanden, det var afstumpet vold og chikane, og politiet var på bar bund. Et halvt år efter overfaldt pigebanden imidlertid en ældre kvinde ved Frederiksberg Station – og blev fanget af et overvågningskamera. Vupti, sagen var opklaret!

Men den slags er al for konkret til gymnasieuniverset. I opgaverne var mange af gymnasieeleverne – med en abstrakt vinkel – imod »overvågningssamfundet«. Flere konkluderede, at de vestlige samfund er ved at blive »politistater« - ja, en enkelt sammenlignede ligefrem USA med DDR. Jan spurgte stilfærdigt, om overvågning også har positive sider, men skal i bedømmelsen lægge vægt på metoder og teorier.

De fleste kan se problematiske sider af overvågning – frihedsrettigheder og retssikkerhed står overfor hensyn til tryghed, opklaring af forbrydelser og forebyggelse af terror. Den slags dilemmaer kommer imidlertid kun frem, hvis man dykker ned i virkeligheden. Og det er ikke meningen!

Faget AT – almen studieforberedelse – blev indført med gymnasiereformen i 2005. Faget er omdrejningspunkt for tværfagligt samarbejde, for eksempel mellem samfundsfag og dansk eller matematik. Mange steder handler det imidlertid mest om overordnede metodeovervejelser. Eleverne har for længst omdøbt det til Almen Tidsspilde.

Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er AT noget af det, som gør gymnasiet »mere akademisk« og fjerner undervisningen fra virkeligheden. DGS vil have en »ny tværfaglighed«, der er mere »virkelighedsnær og hverdagsrelevant«.

Årets opgave havde da også været glimrende med mere virkelighedsnære arbejdsformer: Eleverne laver spørgeskema-undersøgelser blandt andre unge om tryghed og overvågning i nattelivet – eller interviewer beboerne i udsatte boligområder, hvor overvågning er eksploderet. I samfundsfag graver de sig ned i spørgsmålet, i matematik laver de statistiske analyser af spørgeskemaerne og i dansk gennemfører de interviews og analyserer retorik.

Kort sagt: Anvender tværfaglighed i konkret problemløsning – sådan som de kommer til senere i livet. Indrømmet, der ville være færre akademiske buzzwords, men det ville være anderledes tæt på virkeligheden og dens bøvlede dilemmaer.

Politikerne er enige om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse. Men disse fornuftige målsætninger har det svært i et uddannelsessystem, der bliver stadig mere bogligt og akademisk. Dette gælder også de gymnasiale uddannelser, hvor næsten halvdelen af eleverne i dag har forældre uden studentereksamen. Der er brug for en kulturrevolution.