Manuskript til artikel i Berlingske Tidende 12.11.2009

De velstilledes exit fra folkeskolen

Af Lars Olsen,

forfatter til »Den sociale smeltedigel«

Dagens Gallup viser et tankevækkende mønster: Et stort flertal af københavnerne vil presse privatskolerne til socialt ansvar. Derimod er meningerne mere delte blandt folk ude i landet.

I grunden såre logisk. Undersøgelser viser, at friskoler / privatskoler i de mindre samfund er relativ bredt sammensat. I de seneste år er der oprettet en del nye skoler, fordi politikerne har lukket den lokale folkeskole. Hér er friskolen med til at opretholde fællesskabet i små samfund, sådan som folkeskolen tidligere gjorde.

I København og andre større byer er billedet imidlertid et andet. Hér er private skoler blevet de velstilledes exitkanal fra folkeskolen. 38 procent af de københavnske akademikerbørn går i dag i privatskole. Resultatet er, at mange af de indflydelsesrige familiers børn ikke møder de brede samfundslag i folkeskolen.

Hvad kan man gøre? Lad mig drage en parallel til en anden del af samfundslivet: Jeg bor i et alment rækkehusområde. Ligesom i andre almene boliger disponerer kommunen over hvert fjerde rækkehus, som for eksempel bruges til flygtninge og folk med akut boligbehov. Argumentet er, at almene boliger får offentlig støtte og derfor må »yde noget til gengæld«.

Hvorfor gælder samme logik ikke for friskoler / privatskoler? De får op mod 85 procent betalt af det offentlige, men kan sortere i hvem de optager. Der bør indføres en passus i loven om, at privatskoler skal stille en håndfuld pladser i hver klasse til rådighed for kommunen.

Pladserne skal udfyldes ved forhandling mellem kommune, skole og forældre. Man kan ikke anvise børn til skoler med et særligt værdigrundlag, uden at forældrene er indforståede. I praksis bliver dette dog næppe et stort problem. For eksempel har mange muslimske forældre på Nørrebro selv valgt den katolske Sankt Ansgar Skole, fordi de vil have deres børn integreret.

Hvad så med økonomien? Kommunen bør betale familiens skolepenge, måske også nogle udgifter til specialundervisning m.v. Hér skal det dog huskes, at de private skoler allerede indirekte får penge til den slags. Det offentlige tilskud til frie skoler fastlægges nemlig ud fra de gennemsnitlige udgifter i folkeskolen, herunder penge til specialundervisning, tosprogede elever m.v. Ofte har de private skoler ikke ret mange af disse elever – det sociale ansvar overlades til folkeskolen. Det er dét, der bør ændres.