Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 27.8.2012

Radikal værdikamp

Af Lars Olsen

De radikale blæser til værdikamp. Statsministeren skal sætte »en ny værdipolitisk dagsorden«, der omfavner globaliseringen og genindfører modersmålsundervisning i skolerne. Opfordringen kom for nylig fra den radikale borgmester i København, Anne Mee Allerslev, i en kronik i Berlingske.

Jyske læsere spørger måske, hvem Anne Mee Allerslev lige er? 28 år og borgmester for beskæftigelse og integration i København. Hun slog igennem ved kommunevalget i 2009, da en veldrejet veninde optrådte i trusser med slogans om en sjovere by på forlygter og bagdel. Valgvideoen slog også på en af Anne Mee Allerslevs mærkesager: Gratis fitness til de studerende. Sig ikke at de radikale er fedtede med offentlige midler!

Den 28-årige borgmester tilhører en ny og stadig mere udbredt politikertype. Hun er bachelor i både statskundskab og jura, men har stort set ikke anden erhvervserfaring end et kort konsulentjob hos KL.

Hvad der ligger i den radikale værdikamp, står klart efter sidste uges bataljer i Vollsmose. Mens tre socialdemokratiske ministre hastede til Odense for at signalere handlekraft, kunne de radikale ikke se det store integrationsproblem. Uromagerne »har lært volden i Danmark«, sagde integrationsordfører Zenia Stampe. Zenia Stampe? 33 år, cand.scient.pol. i 2008, et par år i Erhvervs- og Byggestyrelsen og så folketingsmedlem i 2011.

Sceneskift: I virkeligheden behøver de radikale ikke at blæse til værdikamp, de står selv i én til halsen. Det har partileder Margrethe Vestager erfaret i de seneste ugers debat om de tusinder, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Da en Facebook-bruger skrev, at hun er kynisk og arrogant overfor de ledige, fik han støtte fra titusinder. For få uger siden var Vestager nærmest Margrethe III, nu er hun i strid folkelig modvind.

Vestager repræsenterer samme politikertype som Allerslev & Stampe, bare i mere moden udgave. Cand.polit. i 1993, nogle år i Finansministeriet, folketingsmedlem/minister fra 1998… Recepten er klar: Akademisk uddannelse, politisk karriere, et par år på Slotsholmen og omegn – og så i Folketinget. Den nye politikertype er ikke formet af det virkelige liv, men af abstrakte forestillinger som »det multikulturelle samfund« og »arbejdsudbuddet i 2020«.

Den aktuelle værdikamp handler om respekten for praktisk arbejde, herunder for dem, der ufrivilligt har mistet det. En analyse fra A-kassernes Samvirke tegner en tydelig profil af de langtidsledige, der står til at miste dagpengene: Næsten to tredjedele er over 40, 36 procent tillige over 50, det store flertal kommer fra 3f og andre klassiske arbejdergrupper. Det er folk, der aldrig fik andel i samfundets uddannelsesinvesteringer, men tog det sure slid – indtil krisen gjorde dem arbejdsløse. Det er mennesker, der har både 20 og 30 års arbejde bag sig.

Hér finder vi ham, der knoklede på byggepladsen, da Anne Mee Allerslev pillede næse i børnehaven. Hér finder vi ham, der mødte ind på fabrikkens nathold, da Margrethe Vestager dansede lancier i gymnasiet. Hér finder vi hende, som havde den tidlige vagt på plejehjemmet, da Zenia Stampe festede igennem for verdens bedste uddannelsesstøtte. Det er uddannelsessamfundets kasteløse, som skal agere tjenende ånder for de kloge.

Ifølge de radikale skal 25 procent af en årgang være akademikere, men der er ikke råd til at forlænge dagpengeperioden. I radikal optik er det kun legitimt at bruge penge på to ting: Akademikere og udlændinge. Hvad med lidt respekt for dem, der støbte fundamentet til det Danmark, I nu nyder godt af?