Klumme i Jyllands-Posten 25.6.2012

Den ubekvemme sandhed

Af Lars Olsen

Et spøgelse går gennem Slotsholmen – arbejdsudbuddets spøgelse. Gespenstet har magiske evner, det skaber arbejdspladser ud af den blå luft. Hvis topskatten sænkes eller overførselsindkomsterne forringes, så kommer jobbene af sig selv. Uanset om der er mangel på arbejdskraft – eller som nu betydelig arbejdsløshed.

Spøgelset styrer dansk politik. Senest betød dets magi, at S-R-SF-regeringen indgik en omfattende skatteform med V og K frem for en mindre og mere social med Enhedslisten. Ifølge trylleformlen, alias Finansministeriets computermodel, vil en skattereform med de borgerlige øge arbejdsudbuddet med hele 15.000.

Mysteriet stopper imidlertid ikke dér. Mærkelig nok har medierne ukritisk købt postulatet om, at højere arbejdsudbud pr. automatik er lig nye job. Især tv-journalisterne svælger i historier om »manglende hænder« og senest at skattereformen skaber 15.000 nye job. Medierne kalder sig for »den fjerde statsmagt«, men er pot og pande med den politiske elite.

De kritiske spørgsmål ligger ellers lige for. Berlingske bragte for nylig en sjælden baggrundshistorie: »Det store løntabu« (11/6). Hér pegede en række økonomer på to elementære kendsgerninger: At arbejdsudbuddet primært giver øget beskæftigelse, fordi lønnen »tilpasser sig« nedad. Og at det først virker på lang sigt – om mange år. Her og nu kan konsekvensen meget vel blive øget arbejdsløshed.

Avisen interviewede ikke kun kritikere som fhv. overvismand Christen Sørensen, men også de etablerede orakler, vi gang på gang møder i aviser og tv. »Lavere lønudvikling er en del af målet. Det er bare ikke det mest populære budskab, og derfor forsøger man at holde det lidt skjult. Ikke desto mindre er det det, politikerne regner med,« sagde økonomi-professor Michael Svarer.

Det er kendetegnende, at den slags står i baggrundsartikler inde i avisen. Den ubekvemme sandhed har endnu ikke nået nyhedernes hovedstrøm. Især tv2 Nyhederne har i usædvanlig grad gjort sig til propagandamaskine for elitens forestilling om øget arbejdsudbud.

For eksempel kørte tv2 i dagevis historien om en taxachauffør, Andreas Ingeberg, der holder op med at tage vagter, når han nærmer sig grænsen for at betale topskat (25/5). Historien blev fulgt op af »kritiske« interviews med statsministeren, finansministeren og Venstres ordfører, som anså det for et stort problem. Surprise, surprise.

Den kritiske vinkel lå ellers lige for. Man skal ikke sidde mange minutter i en taxa, før chaufføren klager over for få kunder. Folk kører mindre i taxa end før krisen, og derfor mangler chaufførerne arbejde – der er ikke tilstrækkelig efterspørgsel efter deres arbejdskraft. Dette spørgsmål kørte tv2 imidlertid behændigt udenom.

Medierne og politikerne står med et fælles problem: At de taler forbi befolkningens erfaringsverden. Folk oplever ikke mangel på arbejdskraft, men at kolleger, venner og familie er arbejdsløse. De ved godt, at landets økonomiske situation kræver smalhals, men det må ske på basis af en ærlig debat.

Hvert tiår har tilsyneladende sin verdensfjerne politiske forestilling. I 1986 sagde statsminister Poul Schlüter, at »unionen er stendød«, selv om folk så den buldre af sted. I 1990erne postulerede SR-regeringen, at det multikulturelle samfund er en berigelse, selv om folk oplevede en masse integrationsproblemer. Nu siger Løkke & Thorning, at vejen ud af krisen er øget arbejdsudbud, selv om folk oplever arbejdsløshed. Det er dette stof, politikerlede er skabt af. Når det ukritisk kolporteres af medierne, bliver det til journalistlede.