Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 13.8.2012

Den nye nordiske skole

Af Lars Olsen

Et skifte baner sig vej i uddannelsespolitikken. Skiftet har kunnet anes længe, men står klarere efter undervisningsministerens Sorø-møde i sidste uge. Hér gjorde Christine Antorini op med forestillingen om »videnssamfundet«, som har drevet meget af de seneste tiårs verdensfjerne uddannelsestænkning. Danmark er både et videns- og produktionssamfund, fastslog ministeren. Det afgørende er derfor ikke viden og kompetence i abstrakt forstand, men samspillet mellem teori og praksis.

De nye toner blev udtrykt endnu mere håndfast af hendes norske kollega, Kristin Halvorsen, der var i Sorø som led i forandringsprojektet Ny Nordisk Skole. Også hun gjorde op med den ensidige forestilling om »kundskabssamfundet«, der har akademiseret uddannelserne. Vi står i en holdningskamp, som skal »genskabe respekten for praktisk arbejde og praktisk uddannelse,« sagde Kristin Halvorsen.

I Norge har regeringen søsat et stort projekt om »en mere varieret og praktisk skoledag«. Lærerne skal undervise på nye måder i norsk og matematik, så undervisningen bliver håndgribelig for den store gruppe unge, der i dag falder gennem systemet. Samtidig er der nye praktiske valgfag i skolens store klasser. For eksempel teknologi i praksis, produktion af varer og tjenester samt design og redesign.

Skiftet præger også det danske projekt Ny Nordisk Skole (NNS). Den skal »styrke anvendelsesorienteringen og den praktiske dimension i undervisningen«, hedder det i manifestet fra Sorø-mødet.

NNS er blevet kritiseret for at være for diffust. »Varm luft«, skrev lederskribenten på denne avis, mens Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, betegnede manifestet som så »ukonkret, at det risikerer at blive meningsløst«.

Jeg forstår godt kritikken. Jeg har sagt lidt af det samme i undervisningsministerens dialoggruppe, hvor jeg og en snes andre har diskuteret projektet. Opfordringen til anvendelsesorientering og praktisk undervisning er blot et af ti meget ordrige punkter i NNS-manifestet. Penneførerne er især dialoggruppens formandskab: DI-direktør Lars Goldschmidt og ikke mindst Dorte Lange, som er næstformand i Danmarks Lærerforening. For Antorini har det været et selvstændigt mål at få Danmarks Lærerforening ud af den destruktive opposition, som den havnede i under VK-regeringen.

Trods den al for luftige start er jeg alligevel forsigtig optimist. Efter alt at dømme får forandringsprojektet klarere retning, når det i de kommende måneder omsættes i konkrete projekter på de enkelte skoler og uddannelsessteder. Samtidig spiller NNS sammen med et bredere skifte i uddannelsestænkningen. I løbet af efteråret fremlægger S-R-SF-regeringen en folkeskolereform. Også hér bliver anvendelsesorientering og praktiske fag et tema, ligesom det er en rød tråd i reformen at få alle med i nøglefag som dansk og matematik.

Måske burde de borgerlige lederskribenter og meningsdannere lige vende skråen. VK-regeringen gennemførte ikke mindre end 28 ændringer af folkeskoleloven – en lovændring hver fjerde måned! – uden at det løste de massive problemer i folkeskolen. Den destruktive krig med lærerne blokerede for de nødvendige ændringer i den daglige undervisning.

Den nye socialdemokratiske minister forsøger nu en anden vej. Nye signaler og love »oppefra« skal spille sammen med initiativer »nedefra«, hvor lærerne tager det nye til sig og selv tager ansvaret for at omsætte det til virkelighed. Det er langt fra givet, at den nye fremgangsmåde kan vende supertankeren, men det er ved Gud et forsøg værd.