Foredrag
Eliternes Triumf
Jeg tilbyder flere foredrag med udgangspunkt i min nye bog "Eliternes Triumf". Et foredrag har fokus på folkestyret og den sociale skævhed i politik, et andet er en bredere fortælling om det moderne klassesamfund. Læs mere her.
Den sociale smeltedigel |
 |
|
Jeg holder også foredrag om "Den sociale smeltedigel", der handler om folkeskolen - historisk og idag. Du kan læse om dette og andre tilbud her.
Forespørgsler og bestilling af foredrag kan ske ved at sende en mail til lars@larso.dk | 
Min nye bog
"EliternesTriumf" har undertitlen "da de uddannede klasser tog magten". Den kortlægger, hvordan de højtuddannede indtager en mere dominerende position end tidligere - og er samtidig et portræt af det moderne klassesamfund. Du kan få et indtryk af bogen gennem bagsiden og indholdsfortegnelsen her og gennem et interview med mig i Weekendavisen, læs her.
Bogen har fået mange positive anmeldelser, her |
 |
|
Der bringes i "Eliternes Triumf" en analyse af de moderne samfundseliter, du kan læse hovedtalllene her. I notatet her har jeg nøjere beskrevet undersøgelsens begreber og metode.
"Eliternes Triumf - Da de uddannede klasser tog magten" Forlaget Sohn, 248 sider, 249 kroner.
|
Essay om debatten
"Eliternes Triumf" har udløst en masse debat. Og reaktionerne følger et tydeligt mønster. Langt de fleste almindelige borgere er positive, men jo tættere på hovedstadens højere klasser, desto mere kritik. I et essay i Information reflekterer jeg over debatten, som bogen har udløst. Læs her |
|
Demokratiets A- og B-hold
Ved kommunevalget i 2009 stemte 78 procent af akademikerne, men kun 56 procent af de ufaglærte. Det såkaldte "B-hold" - unge, indvandrere og kortuddannede - vender i stigende grad ryggen til politik. Det viser en ny stor kortlægning. Det nye skel bryder med den tradition for et bredt favnnde folkestyre, som ellers har kendetegnet Danmark op gennem 1900-tallet, læs min klumme i Jyllands-Posten her |
|
Folkeskolen som kastebold
Undervisningsminister Tina Nedergaard bebuder en "omfattende reform" af folkeskolen. Skolens Rejsehold, nedsat af statsministeren, vil indføre linjedeling efter 7.klasse og dermed gøre op med den udelte skole, læs min klumme her. Samtidig har Kommunernes Landsforening i et udspil lagt op til intet mindre end en individualistisk skolerevolution, som fra 6.klasse opløser klassen som skolens grundlæggende sociale enhed. Læs min kommentar i Politiken her. En analyse af de svenske erfaringer viste ellers sidste år, at vidtgående individualisering fører til større ulighed, her |
|
Arbejdsvej eller sparevej?
S-SFs forslag om, at vi skal arbejde 12 minutter længere, trækker på de positive erfaringer fra 1990ernes økonomiske politik. Spørgsmålet er bare, om fagbevægelsen kan levere varen. Læs min klumme i Jyllands-Posten her. Du kan også læse om, hvordan nutidens socialdemokratiske ledere har et andet forhold til arbejderklassen, her, og om at sociale klasser stadig spiller en rolle i politik, bare på en anden måde end før, her |
|
En rigtig politiker-undskyldning
Statsminister Lars Løkke Rasmussen går bodsgang overfor vælgerne i Vestjylland og udkantsdanmark. Men det er tom snak. Statsministeren forholder sig ikke til den centralisering, som politikerne selv har ansvaret for - og som er tæt knyttet til de seneste årtiers skifte i Venstre. Læs mere her. Du kan også læse min analyse af, hvorfor udkantsdanmark omsider kom på den politiske dagsorden, her. |
|
Fra "klasseskel" til "socialt udsatte"
Ulighed reduceres til små marginalgrupper som hjemløse og unge anbragt udenfor hjemmet. Vi har i både socialforskningen og den offentlige debat mistet fornemmelsen for klasseskel mellem brede samfundslag. Læs min kronik i Social Forskning her. Det pågældende tidsskrift illustrerede iøvrigt pointen. Der var artikler om prostituerede, grønlandske børn i Danmark, anbragte unge og voldelige unge mænd. Eneste artikel om bredere ulighed handlede om lønforskelle mellem mænd og kvinder. |
|
Debat om efterløn på forkerte præmisser
Det er en udbredt forestilling, at efterlønnen idag finansierer en masse velbjærgede, som går og hygger sig på golfbanerne. Det er bare ikke rigtigt. Kun 2 procent - to procent! - af efterlønnerne er akademikere. Tre fjerdele er faglærte eller ufaglærte, som typisk kommer tidligt på arbejdsmarkedet. Debatten om efterlønnen er et opgør mellem to forskellige livsformer: De højtuddannedes og de faglærte/ufaglærte, læs her | |
-
Journalist
-
Foredragsholder
-
Forfatter
| | |
